Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. AKERØ
309
56. 2. Roberg. Mentes at være = røhauam\.
57. Havnen, üdt. hamna. — Haffnen 1669. Hafnen 1723.
Af hqfn f., Havn for Fartoier (Indl. S. 68).
58. Raknestangen. Kaldes i tanga. — Tangen 1669. 1723.
Sidste Led er t a n g i ni., lang, lav og smal Odde, som stikker ud i Seen.
59. 60. Raknes nedre og ovre. Udt. rdkknæs. — Raknes
AB. 78. Rogeness NRJ. II 92. Rekenees OE. 8. Rackenes 1610.
Rachnes 1633. Neder, Øffuer Rachenæs 1669. Neere, Øfre Rachnes
1723.
Raknes lindes ogsaa i Hammer ved Indløbet til den store Lonevaag og
Raknnes i StaDgvik. O. R. fremsætter som en usikker Formodning, at den
opr. Form ogsaa her er * R a k a n e s, stottet til Formen Rakevogli i OE. (se
GN. 63), og at disse Navne indeholder et Fjordnavn * R a k i. Dette maatte
her have tilhørt den lange Bagt Rakvaøgen, som paa Udsiden begrændses af
den Halvø, hvorpaa Raknes ligger. Det er muligt, at Rakkfjord i
Tromso-sundet kunde indeholde SHinme Fjordnavn, medens Rakkenes, som findes paa
3 Steder i Tromsø Amt, vist er dannet af en anden Stamme. *Raki kunde
være dannet af Adj. r a k r, lige, ret, betegnende en Vaag, som gaar i lige
Retning. En saadan BetydniDg passer efter Stedsforholdene særdeles godt
i Hammer og ret godt lier og i Stangvik. En Afledning af Rak n., Drivgods,
vil ikke passe i Stangvik og heller ikke lier ved Rakvaag, som vel er ældre
Navn end Raknes.
59, 5—12. Orviken. Udt. o’riiJça.
Se Vatne GN. 105.
61. Nerland. Udt. nelaryn,. — Nerland (under Øvre Raknes)
1669. Neer Land 1723.
Ligger nede ved Vaagen, opr. en Part af Øvre Raknes.
62. Hole. Udt. hole. — Hoel NRJ. II 92. Holle 1610. Hoell
1633. Hoel 1669. Hoele 1723.
* II ó 11 ni., isoleret, rundagtig Høide (Indl. S. 66). Nutidsformen er
vel udgaaet fra Dat. Ent.
63. Rakvaag. Udt. rakkvåjiryn,. — Rogewogh NRJ. II 92.
Rakewogli OE. 8. Rackeuog 1610. Wogen 1633. Rachewaag 1669.
Rachvaag 1723.
Se GN. 59. Gaardene ligger ved Bunden af Vaagen.
64. Rorsrot. Udt. ræ rsat. — af Røysætre AB. 78. Rørsett
1610. Roesett 1633. 1669. Røerset 1723.
Skjønt der er en Bæk ved Gaarden, indeholder Navnet neppe et
Elvenavn. Nær Gaarden er en stor Strækning opfyldt af en umaadelig Stenur
efter et Bjergskred, som maa være gaaet i eu meget fjern Tid. Det er
sandsynligt, at Navnet hentyder dertil, idet Iste Led er r øyr r m., Stendynge,
Stenros, som vel ogsaa kan bruges om en naturlig Ophobning af Stene.
Reisæter i Ullensvang, Røyrsætr BK., er maaske samme Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
