Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
808.
ROMSDALS AMT
51,2. Lervik. Udt. lær lika.
En Udtaleform af det alm. Leirvik.
51.6. Ramberget. Udt. rcimmbåérje.
Meget alm. Navn paa mindre Tjelde med bråt Affald, som ofle er gaaet
over til Navn paa Gaarde, opr. *Rafnaberg, af Fuglenavnet rafn.
52. Blofeten. Udt. blu feta, Dat. -ten. — Bloe Fetten 1723.
Sidste Led er fit f., se Indl. S. 49. Anvendelsen af dette Ord er noget
overraskende lier, da Gaarden ligger oppe paa cn Rakke noget lioit over
Strandbredden.
53. lijornerem. Udt. bjønnaremm. — Bionerym NRJ. II 93.
Biornoen 1610. Biorneremb 1632. Biørnerumb 1633. Biorne Rem
1669. Biornerem 1723.
Maa vel være sms. med -lieim r, opr. * B j a r n a r e i ni r, samme Navn
som Bjornereim i Breim. Iste Led kan dog ikke være Gen. af Mandsnavnet
Björn, da hei ni r ikke nogensinde med Sikkerhed kan paavises at være
sms. med Personnavn (Indl. S. 54). Da Björn, Bjørnen ol’te bruges som Navn
paa Fjelde, Holmer og Skjær, kan mau formode, at det er i en af disse
Anvendelser, bjqrn er gaaet ind i Navnet. Der er vist Sammenhæng mellem
Gaarduavnet og Navnet Bjornøen paa en 0 ved Nordspidsen af Mieu ikke
langt fra Gaarden.
54. Mageroen. Udt. muqerøina. — Mawre NRJ. II 93.
Mageroie DN. X 804, c. 1550. Maueroen 1610. Mageroen 1669. 1723.
En liden 0 paa Vestsiden af Otterøen. Dette Navn bæres ogsaa af Oer
i Ryfylke, i Hevne, ved Vikten og i Finmarken. Det kunde formelt
forklares af Adj. magr, med Hentydning til daarlig Jordbund, men med denne
Betydning synes Navnet ikke at passe paa enkelte af disse Øer. S. 15.
antager, at det maaske er samme Navn som Maagero i Tjømø, som lian
formoder har været et gammelt * M á g a r o y, indeholdende Gen. Ent. af et
ellers ukjendt Hunkjønsord, som har været en Sideform til mår m., Flt.
m :v v a r, Maage, Maase, med g i Aflydsforliold til v. At et saadant
Hunkjønsord engang har existeret, og da vel med den her antagne Betydning,
støttes ved, hvad O. R. har oplyst, at Onavnet Maaga (Navn paa en liden 0
ved Trondenes Præstegaard) udtales Måja med enstavelses Betoning. S. B.
sammenstiller ogsaa Ønavnene Maago, Mojø med de ovfr. anførte Navne. Se
Bd. VI S. 253. Hertil kan med Hensyn til Betydning ogsaa føies Maaoen,
som findes paa flere Steder nordenfjelds.
55. Aksel vold. Kaldes a’kisla. — Axelktold 1632. 1633.
Axelwold 1669. Axelvold 1723.
Har Navn efter et Fjeld Aksla. Jfr. Hjørundfjord GN. 41 og Borgund
GN. 2.
55.2. Stolen. Udt. stølen, Dat. -la.
55.3. Naustviken. Udt. naustvika.
55.7. Krabbeviken. Udt. kräbbevika.
Af k r a b b i ni., Krabbe.
56. Uglvik. Udt. Il’hika. — Vgluvik, Vglauik AB. 78.
Vgel-uiek DN. X 804, c. 1550. Vgelvige 1610. Vgelluig 1633. Wlwig
1669. Uggelsviig, Ugelviig 1723.
U g 1 u v i k er formodentlig den rette gamle Form. Det kan være dannet
af Elvenavnet Ugla (Be NE. S. 283, hvor dog ikke dette Gaardnavn er
opført). l)er gaar en Bæk ud i Viken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
