Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328.
ROMSDALS AMT
36. Ulrikskvern. Kaldes kvee’ima, Dat. kv<en,n,.
37. Rensvik. Udt. rce’nnsvilça —Rennsuigenn 1590. Reensuig
1643. Reensuigen 1667. Reensvig 1723.
Kan sammenlignes med Rensli i Valsøfjorden. I begge Navne synes
Iste Led at kunne være opr. * R øy nis-, af r øy ni n., Rogneskog,
Rogne-lund, ligesom Fløysvik i Sogn er blevet til Fressvik. Denne Forklaring
er fra Betydningens Side naturlig. Det er mindre rimeligt at sammenstille
dem med Rensgata i Stokke, af opr. Reiðulfsgata (se Bd. VI S. 192).
Iste Led kan ikke være opr. Renns- eller Rends-, da Udt. isaafald nu
maatte have mouilleret n.
38. Bolgen. Udt. bålgå, bål gam. — af Baulgo AB. 72.
Bolwen NRJ. II 75. Bulgen OE. 36. Bolgenn 1559. 1590. 1643.
Bolgen 1667. Bolgen, med Huusoen; under samme No. Bolgvaagen
1723.
•Bolga? Sandsynlig opr. Navn paa den forbi Gaarden flydende Elv.
Det maa sammenstilles med bolginn, Particip af Verbalstammeu belg-,
svulme op. Nær beslægtede Navne er vel Ønavnet Bolgen i Melø, af Bolgene
AB., altsaa Enstavelsesord, og Bolvær i Brønno. Se Bd. XVI S. 28 og 173.
39. Valen. Udt. valen. — Wahlen (under Bolgens No.) 1723.
Maaske = det DN. XII 696, 1535 anførte Vallen (O. R.). Af vaöill m.,
grundt Sted i Vand. Navnet sigter til det meget grunde Sund mellem
Gaarden og den lille 0 Valhotmeu.
40. Hansøen. Udt. hännsøia. — Hansoen (under Bolgens
No.) 1723.
41. Valholmen. Udt. valhåhnen. — Wahlholmen (under
Bolgens No.) 1723.
Se GN. 39
42. Vasteinsvik. Udt. vást&nsvíkja. — Wastenswigen 1667.
Wasteensviig 1723.
Iste Led er vist ikke det samme som Gaardnavnet Vasstein i Volden;
derimod taler ogsaa Stedsforholdene. Jeg antager, at det er Ordet v a
ð-s t e i n n, Synkesten, som fæstes til Fiskesnører eller Fiskegarn. Stedet maa
have faaet sit Navn af, at der her var godt Forraad af Sten, som var skikket
til dette Brug. Jfr. det af Fritzner1 III S. 838 b anførte V aðst eiu abe r g.
Et analogt Navn er Nesten i Ullensaker, hvis man antager, at Formen N æ
t-stein i RB. er rigtig, og at det kommer af netsteinn, Synkesten paa et
Fiskegarn (Bd. II S. 317).
43. Bjornvik. Udt. bjcénnvikaiin. — Biørnuigen 1643. 1667.
Biørneviig 1723.
Navnet findes paa flere Steder, tildels i Formen Bjornevik, som i Ørskog
og i Kornstad. Det er ikke let at afgjøre, om det kommer af Mandsnavnet
Björn eller af Dyrenavnet.
44. Oldenborg. Kaldes sa’nnviJça. — Oldenborg 1667. 1723.
Matrikeluavnet er et lavet Navn, der som saa ofte ikke har vundet Hævd.
45. Fugløen. Udt. fugløia.
Et hyppigt Ønavn, der maa have sin Grund i, at Øerue er yndede
Tilholdssteder for Søfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
