Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39. EIDE
347
171. Bollien. Udt. lå’Hlia, nogle af Parterne kaldes li’a. —
Boldlie 1643. Bollj, Boldelj 1667. Boldelien, Bollidbache, Midbollid,
Lille Bollid og Store Bollid 1723.
* B o 11 a 1 i 8, sms. med Mandsnavnet B o 11 i (PnSt. S. 46).
172. Ørjavik. Udt. é’rjaviJça.— Ørrisuig 1643. Øriswig 1667.
Øridsvig 1723.
Der har været et Elvenavn Yrja (NE. S. 302), og da der løber en Bæk
ikke langt fra Stedet, kunde man formode, at det er dette, som indeholdes i
lste Led. En anden Mulighed er, at det kunde være en afslidt Form af
Mandsnavnet Ørjan, jfr. Siinnelven GN. 60. Jfr. ogsaa Bd. XVI S. 86, hvor
Ørjedalen i Hatfjelddalen efter en Tradition i Bygden forklares af dette Navn.
At Iste Led i Skriftformerne ender med -s, kunde tale derfor.
173. Mekvik. Udt. me’kviiça. — Mechwigen 1667. Meegvig
1723.
Kan ikke opfattes som sms. med Navnet Mek i Kvernes, da denne Gaard
ligger paa en ganske anden Kant. Denne Gaards Navn maa ogsaa opr. have
været RI i ð v i k, hvilket ligesom samme Navn i Volden, i Bolso og i Kvernes
allerede i 16de Aarh. kan være blevet til Mek, og da Betydningen af dette
Navn ikke længere forstodes, er det paany blevet sms. med -vik. Gaarden
ligger midt imellem GN. 172 og 175.
174. Gaadal. Udt. gadalen. — Goudal 1643. Gudabl 1667.
Gudal 1723.
Sandsynlig °Gantdalr, af et Elvenavn af Stammen Gaut- og sms.
med Stammeformen ligesom Gautdalr i Kvinnherred og i Stryn, se NE.
S. 67. Med Hensyn til Overgangen til den nuv. Form kan sammenlignes
Gaudesæd i Hetland, ndt. Gaadesæd. At t ved Assimilation er gaaet over
til d foran et andet d, er et alm. Tilfælde. Formen fra 1643 viser
Overgangen halvveis fuldbyrdet. For denne Forklaring taler Beliggenheden.
Gaarden ligger langt oppe ved et Vasdrag, som munder ud i Ganstadvaagen i
Kornstad nær Gaustad (GN. 121), som meget sandsynlig kan være dannet af
det samme Elvenavn.
175. Gautvik. Udt. gautvikß. — Guduigenn 1590.
Goul-uigenn 1643. Gotwigen 1667. Goulviig 1723.
Ligger ikke ved den under frg. GN. omtalte Elv, men ved Udløbet af
en mindre, som udspringer i det samme Strøg. Da det saa ofte forekommer,
at Elve, som fra det samme Strøg gaar til forskjellige Kanter, bærer det
samme Navn, er der intet iveien for at antage, at ogsaa denne har hedet
Gaut, og at Gaardnavnet er dannet deraf. Efter Formen kunde det dog
ogsaa være sms. med Mandsnavnet Gauti.
176. ßrandsliaugen. Kaldes gautvikhåjiv,n,. — Houg 1643.
Brandtzhoug 1667. Brandshoug 1723.
Matrikelnavnet kan være sms. med b r a n d r m., Brand, Brænding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
