Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40. FREI
349
Gaardnavnet Maistre eller Mønstre i Sveen, ogsaa vist opr. Navn paa en Vaag,
med Mønstret, en Vik af Øieren, og videre med Mistfjorden sydligst i Hevne
og med Misten og Misterøen i Nordfolden, udt. Møsst-, som ogsaa maa komme
af et Fjordnavn, hvis gamle Form vel har været Mist r f. Beslægtet med
disse sidste er Elvenavnet Mistra. De maa hænge sammen med Folkespr.
Mist n., Taageregn, Støvregn, isl. mistr n., Taage, ags. mist. Om der er
nogen sproglig Forbindelse mellem Mynstr og Mistr, tør dog være meget
tvivsomt.
10.3. Klevmyren. Udt. klœmýra.
10. 4. Síiltkjelviken. Udt. sdltlçelvika.
Af saltketill m., Kjedel, hvori der koges Salt. Et af de mange
Navne, som miuder om den tidligere paa Kysten drevne Saltkogning.
11. Sildvaagnes. Udt. siUvålnes. — Silwornes 1667.
Sild-vaagnes 1723.
Skriftformen og Udtaleformen kan her ikke forliges, og den ældste
Skriftform støtter den sidste. Der er heller ikke i Nærheden nogen Bugt, som
passende kunde kaldes en Vaag. Jeg antager derfor, at den nyere Skriftform
er opstaaet ved en Misforstaaelse af Navnet. 1ste Led er formodentlig det
af Ross (fra Hardanger) anførte Sildavol m. (aabent o), Kjep til at træde Sild
paa til Tørring, hvori sidste Led er v (j 1 r m„ Kjep; dette Ord kan tidligere
ogsaa have været i Brug paa disse Kanter. Det er ligesaa forklarligt, at vi
har et Stedsnavn, dannet deraf, som at vi har flere Navne, dannede af Hjell
(hjallr), i Betydning af Fiskehjell.
12. Endreset. Udt. ænn,dreset. — Innderset 1643. Endreset
1667. 1723.
•Eindriðarsetr, af Mandsnavnet Ei n d r i ð r (PnSt. S. 61).
13. Flutset. Udt. flasset. — Fladsetter NRJ. II 76. Flattzett
1559. Flattßett 1590. 1643. Fladset 1667. 1723 (da Underbrug til
Øvre Frei).
• F 1 a t a s e t r, se Bremsnes GN. 77.
13,2. Kvitneset. Udt. kvitnese.
13.4. Salamonsøen. Udt. sulamönnseia, kaldes ogsaa ei’a.
13, 5. Fætten. Udt. fæ’tta, Dat. fæ’tten.
Af f i t f., frodig Græsmark, især ved Bredden af Vand (Indl. S. 49).
13. 8. Ødcgaarden. Udt. ei galen.
13,9. Djupviken. Udt. jtVpviJça.
14. Flatsctholinen. Udt. ei opgivet.
15. Flatsetoen. Udt. fldsseteia.
En større 0 ved Sydkysten af Frei.
15, 2. Provclokken. Kaldes o sen.
Jeg kan ikke afgjøre, i hvilken Betydning ós s her skal tages.
15, 3. Vorpbugten. Kaldes tdngaryn, Dat. -gå.
Af Vorpa, Indretning til Laxefiskeri, oldn. varpa f. (Indl. S. 84).
15,5. Stykket. Udt. stylçkß, Dat. -kp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
