Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354.
ROMSDALS AMT
4. Lilleviken. Udt. lihlvilça. — Lilleuigh 1590. Wiick 1643.
Lillewigen 1667. Lilleviig 1723.
5. Storviken. Udt. stóWvfya. — Storuigen 1590. Stoeruig
1643. Storwigen 1667. Storviig 1723.
5. 3. Maaløen. Udt. maleia.
Se Herø GN. 84.
6. Jelkrem. Udt. jcÉ’lkremm. — Jelkrym NRJ. II 77. Ielckerim
1559. Jelckermon 1590. Jelchrimb 1643. Jelckrim 1667. Jeldkrem
1723.
En Sammensætning med -hei mr, hvori Iste Led vel er et
Hnu-kjønsord i Gen. Noget andet norsk Navn, som kunde antages beslægtet med
dette, kan jeg ikke anføre. Hertil kan man nemlig ikke regne Jelkeren i
Tune, Pladsnavnet Jelkerud i Eidsvold og Sæternavnet Jælkarbakke i Slidre,
som maa komme af Gjelkar, en som castrerer Heste (Aasen). Naar man ikke
har ældre Skriftformer end fra 1520, kan man ikke med Sikkerhed bestemme
Navnets opr. Form. Da der ikke er noget Vandløb i Nærheden, kan man
ikke søge et Elvenavn i Iste Led. Jeg skulde snarest tro, at det indeholder
et ældre Navn paa Bergsøen.
7. Blakstad. Udt. blakksta. — Blakstader AB. 70. Blakstad
NRJ. II 77. Blackstad OE. 36. Blacstad DN. XII 696, 1535.
Blackstad 1559. Blagsta 1590. Blackstad 1643. Blachstad 1667.
Blackstad 1723.
Se Søkkelven GN. 44. — GN. 7—9 ligger paa Vestsiden af
Batn-fjorden.
7. 10. Halten. Udt. halden.
Trænavnet hasl, brugt umiddelbart som Gaardnavn.
8. Knutset med Kariset. Udt. kniisset. ka riset. — Knudtzet
1559. Knudtßetter 1590. Zetter, Knudsetter 1643. Knudset 1667.
1723. — Karriset 1643. Kareset 1667. Kariset 1723.
•Knütssetr, af Mandsnavnet K n ú t r (PnSt. S. 162). — * Kat r i
nar-se tr, af Kvindenavnet Katrin, som endnu er brugeligt i Formen Kari.
9. Gjeinnes. Udt. je mmnés. — af Gemnese AB. 70. Geffnes
NRJ. II 75. 77. Gimnes OE. 36. Gemnes DN. XII 696, 1535.
Giønes 1559. Gimnes 1590. Gimbnes 1643. Gimnæs 1667. 1723.
Der synes at have været et Elvenavn af en Stamme gim- eller g i m •,
jfr. det svenske Gimån (NE. S. 72). Der er en Bæk et Stykke söndenfor
Gaarden, hvorfor det nok er muligt, at 1ste Led kunde indeholde et Elvenavn.
Formen af 1520 kunde tænkes at gjengi ve et ældre *Gefnes eller snarere
Gefnnes, af et af Elvenavnene Gef eller Gefn, ligesom f. Ex. Gjemdal i
Os, af opr. Gefn ud al r (NE. S. 67. 03). Men dels er det lidet troligt, at
dette allerede i AB. skulde være blevet til Gemnes, dels stemmer Udt.
med Inkt Vokal ikke med denne Forklaring. Rimeligst er det vel, at OE.
som ofte staar den opr. Form nærmest. Det førstnævnte Elvenavn staar
mulig i Forbindelse med Folkespr. Gima, oldn. g i m a, Aabniog, Munding.
10. Hogset. Udt. haldsat. — Hoigsætter DN. II 819, 1544.
Hogsettir 1559. 1590. Hoegsedl 16Í-3. Hogset 1667. 1723.
Se Vatne GN. 117. Jfr. Ldsb!. 217. — GN. 10—18 ligger paa Stranden
ved Isingvaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
