- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
355

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41. GJEMNES

355

11. Grønset. Udt. grø’nns&t.— Grønsetter NRJ. II 77.
Grønsætter DN. II 849, 1544. Grønsett 1559. Grønsettir 1590. Grønsett
1643. Grønset 1667. 1723.

•Grænasetr, af Adj. grænn og setr n., Bosted. Forekommer
paa flere Steder.

12. Stokke. Udt. stalle. — Stoke NRJ. II 77. Stocke 1559.
1590. 1643. Stoche 1667. 1723.

•Stokkar, se Hjørundfjord GN. 49.

13. Kolset. Udt. ka\\sét. — Kalldset 1643. Koldset 1667.
Kaldset 1723.

* K o 11 s s e t r, af Mandsnavnet K o 11 r (PnSt. S. 166).

14. Rovik. Udt. rø’vik. — Røduig 1559. Røruigenn 1590.
Røeuigen 1643. Røwigen 1667. Rovig og Ekre 1723. Ekre endnu
kjendt som Partnavn, udt. cékkrå.

Jfr. Bolsø GN. 14. Efter Stedsforholdene synes det dog tvivlsomt, om
Navnet her kan indeholde et Elvenavn. Røvik forekommer ogsaa paa
Ytter-xaen, paa Inderøen og i Skjerstad, paa det første Sted i AB. skr. R y d u i k,
hvis 1ste Led vel hænger sammen med ryÖja, at rydde. Efter den ældste
Skriftform er det vel her samme Navn.

15. Løbersli. Kaldes øi galen. — Løebersli 1643. Løberslie
1667. 1723.

Jfr. Lebergsvik, Veø GN. 66, hvor ogsaa de yngre Skriftformer har Lo-.
1ste Led kunde mulig være 1 q ð u b e r g, af 1 a ð a f., Lade, hvilket maaske
kan være et ældre Gaardnavn.

16. Skjerset. Udt. sj&rsdét. — Skiersetther, Skiiersett 1559.
Skerßett 1590. Skiersedt 1643. Schierset 1667. 1723.

Findes ogsaa i Leksviken og i Værdalen. Iste Led indeholder
sandsynlig et Elvenavn, snarest det meget almindelige Skjerva, dannet af s k a r f
n., nogent Fjeld eller stenet Strækning (Bd. XV S. 65. NE. S. 221). Der
løber ud en Elv ved Gaarden.

16. 2. Haugan. Udt. ha garm.

16,6. Trøhaugen. Udt. trøliåjin,n,.

lste Led. er trqð f., Fold, indhegnet Havnegang (Indl. S. 82).

17. Sevik. Udt. sevifça. — Ssiehewich DN. XII 240, c. 1490.
Søwighen NRJ. II 77. Siiøuig 1559. Søwighen 1590. Siøeuig 1643.
Søewigen 1667. Søvig 1723.

Jfr. Herø GN. 11 og Borgund GN. 176. Efter de ældre Skriftformer er
det dog meget tvivlsomt, om Navnet her har samme Betydning som det
sidstnævnte. Da der her falder ud en Elv, kunde det ligge nær i lste Led
at søge et Elvenavn.

18. Overland. Udt. ø’verlam- — Offuerland 1643. 1667.
Øverland 1723.

Ligger længere oppe i den Elvedal, som munder ud ved Sevik, og er
vel fra først af en Part af denne Gaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free