Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368.
ROMSDALS AMT
27. Liabøen. Udt. liabtin, Dat. -bønå. — Liebøenn 1643.
Liebøe 1667. Liaboe 1723.
•Líðarbœr, den i en Li liggende Gaard.
28. Grimstad. Udt. grimmsta. — Grymstad NRJ. II 59.
Grimstad OE. 37. Grimsta 1559. 1590. Grimstad 1667. 1723.
•Grimsstaðir, af Mandenavnet G r i m r (PnSt. S. 96).
29. Gjengset. Udt. j&ngsét. — af Geigsætre AB. 68.
Gei-ßeter OE. 37. Gengsett 1590. Giengsedt 1643. Gengset 1667.
Giengset 1723.
Der synes ikke at være Grund til at tvivle om, at Formen i AB., som
støttes af OE., er i det væsentlige rigtig. StK. S. 145 opfattes
Lydudviklingen til Nutidsformen saaledes, at først g er bortfaldt, dernæst n som saa
ofte indskudt foran s og endelig g indskudt mellem n og s, hvorpaa der
ogsaa haves mange Exempler. Vokalen er da forandret paa samme Maade
som i Gjerstad, af Geirs-, og i Gjeksrud i Vestby (G e i k s r u d RB.). Hvis
Geigsætr er en opr. Form, kan det være samme Navn som det forsvundne
Geigasætr i Vikør og indeholde samme Stamme som Geigøy,
Geigu-sund ogGeigubólstaðr i Senjen. Den kunde maaske sættes i
Forbindelse enten med geigr m., Skade, eller med g e i g a, tage en skjev
Retning, vige tilside.
30. Naalsund. Udt. nalsijmi. — Nalasund AB. 68. Nolswndh
NRJ. II 59. Nolsundt 1559. 1590. Naalsund 1643. 1667. 1723.
Nálarsund. Ligger ved Naalseidet, som forbinder Aspøen med
Fastlandet, og som efter Helland (Jordbunden i Romsdals Amt II S. 398) kun er
130 M. bredt og 3 M. høit over Middelvandstand. Dette Navn viser, at Eidet
engang maa have været overflydt. Sundet maa engaug have hedet 1N á 1,
jfr. Eiternaalen, et trangt Sund i Brønnø. «Naalen» bruges ogsaa om trange
Fjeldpas og i Selbu om en Elv med meget ret Løb. Jfr. Bd. I S. 123.
32. Nastad. Udt. nassta. — Nalstad 1590. Naadstad 1643.
Nadstad 1667. Nalstad 1723.
Ligger paa Aspøen lige ved Naalseidet. Den gamle Form har vel været
•Nálarstaðir (* N á I s t a ð i r?). Med deu Sløjfning af 1 forans, som
er foregaaet lier, kan sammenlignes, at Hólsarfr i Skiaaker er blevet til
Hosar og Bólstaðr oftere til Bostad; jfr. ogsaa Valsøfjorden GN. 99.
Nastad i Stod er et forskjelligt Navn, se PnSt. S. 184. — GN. 32-36 ligger
paa Aspøen, hvis østlige Del tilhører dette Herred. Jfr. Frei GN. 24.
32. 2. Svartvorpen. Udt. svartvårpå, Dat. -yorçrç.
33. Faksvaag. Kaldes vaj en, Dat. -ja. — Faxuogh 1590.
1643. Faxuigen 1667. Faxvaag 1723.
•Faxavágr, af Mandsnavnet Faxi eller det ligelydende Tilnavn.
Findes som Gaardnavn ogsaa paa Hitteren (PnSt. S. 68).
34. Skjelvaag. Udt. sjælvåjen (maaske rettere -vågaryn,;
som Dat. opgaves -gå). — Skieluog 1643. Schiehvog 1667.
Schiel-vaag 1723.
•Skelvágr, en Vaag, hvori der er Rigdom paa Skjæl. Et ganske
forskjelligt Navn er Skjelvaagen i Inderøen, se Bd. XV S. 1»6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
