Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43. STRØMSNESET
367
Egentlig Navn paa et høit Fjeld bag Gaarden. Det er danset af
Kvindenavnet M a g n h i 1 d r, sotn endnu i nyere Tid har været meget i Brug (PnSt.
S. 179).
21. Mørkedal. Udt. mørkedalen, Dat. -la. —Mørchedall 1643.
Mørchdahl 1667. Mørchedal 1723.
* M y r k v i d a 1 r, den mørke Dal. Jfr. Elvenavnet Mørkedøla i Hemsedal.
22. Aarsund. Udt. arsýtin. — af Orsunde AB. 68. Ormsu (!)
NRJ. II 59. Aaresund, Aarsund OE. 37. Orsund 1559. Aarsundt
1590. Aarsund 1643. 1667. 1723.
Ligger paa en 0, som nu kaldes Aarsundøen. Det kan være
*Orms-8 u n d, af Mandsnavnet O r m r, jfr. Veø GN. 24, eller, hvad der er vel saa
sandsynligt, Øen kan have hedet * Orm øy og Sundet faaet Navn efter den,
ligesom Ormsund i 0. Aker efier Ormøen. Denne Forklaring støttes noget
af den vistnok ellers feilskrevne Form fra 1620, som kan gjengi ve en ældre
Skriftform end AB. I denne Egn kan det neppe antages, at Aar- skulde være
opstaaet af Trænavnet qlr eller en Afledning deraf, og en Forklaring af år,
Gen. af á f., er efter Stedsforholdene udelukket.
23. Skaret. Udt. skare, Dat. skara. — Skar 1667. Schar
1723.
Af skarð n.. Skar (Indl. S. 75).
24. Kvisvik. Udt. kvissvik,a. — Hwidswigh NRJ. II 59.
Huidtz-uig 1559. Quißuigenn 1590. Quistwigen 1667. Qvisvig 1723.
Der er ikke noget i de lokale Forhold, som kau gjöre det rimeligt at
forklare Iste Lerl af kvistr m., Kvist. Anderledes er det med Kvistvaag i
Edo, som naturlig kan have faaet dette Navn af den Maade, hvorpaa den
skyder ind fra den større Klakkavaag, og med Fjordnavnet Kvisten i
Kolvereid, som vel er kaldet saa som en Gren af Folden. De ældste Former tyder
desuden paa, at Navnet opr. har begyndt med H-; dette leder til atsætte det
i Forbindelse med Stammen hvit-. Man kunde tænke paa det som
Persontilnavn overmaade hyppig brugte h v i t r, altsaa opr. * II v i t s v i k. Mau
kunde fremdeles formode, at Viken, som otte, kan have faaet Navu af en
udenfor liggeude Holme, og at deu største af Kvisvikliolmene kan have liedet
11 v i t i n g r, Kvitingen, et meget alm. Navn paa Holmer og Smaaøer.
Kvisvik maatte isaafald være opstaaet af * H v i t i u g s v i k, ligesom Svensvig i
Søgue af Svein ungsvik, Hysvær i Vega af Hýsingsver og Hundsmo
i Overhallen af H u n d i n g s m ó r.
24,3. Stabursviken. Udt. stábbiirsvífga.
OE. 37 nævnes «Aarsund vid Staburet». Mau kunde deraf formode, at
det sidste har været Navn paa et Fjeld, ligesom man har Staburshø i
Eikis-dalen. Ihvertfald staar Navnet i Forbindelse med Fællesordet Stabbur (af
Stavbur), Stolpebod (se Aasen).
25. Yasselen. Udt. vassélen, Dat. -la. — af Watsele AB. 70.
Wadtzhiell 1590. Wasell 1643. Wadsel 1667. Wasellen 1723.
* V a t z s i 1, af v a t u n. og sil n., stilleflydende Strækuing i Elv eller
Bæk (Iudl. S. 74) Gaarden ligger ved en Bæks Udløb i et Vand. Er samme
Navn som Vassel i Joudal og i Hosanger, men her med Tilføielse af deu
bestemte Artikel i Haukjøn elter den i Nordmore ikke sjeldne Brug (jfr.
lu>ll S. 13). Beslægtet er ogsaa Vasseljen i Malvik (Bd. XIV S. 357).
2G. Aasen. Udt. asen. — Aasen 1667. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
