Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44. TINGVOLD
377
66. Leset. Udt. løsçt. — i Loduissætre DN. II 105, 1314.
Løßett 1590. Løeset 1643. 1667. 1723.
Lqðvissetr, af Mandsnavnet Loðvir (PnSt. S. 178). Jfr.
Vannelven GN. 96.
67. Rottingsnes. Udt. rø’ttingsnés. — af Rythingsnese AB.
68. Rødenis 1559. Rittisnes 1590. Rottingsnes 1643. 1667.
Rottings-næs 1723.
Iste Led kan sammenlignes med ßøttingen i Bindalen. Bd. XVI S. 6
formodes disse Navne at staa i Forbindelse med (b)rjóta, styrte, falde,
sigtende til Udglidning paa Stedet. Der kan da maaske ogsaa være
Slægtskab med Retnes i Nittedalen, i Nannestad, i Nes R. og i Steigen, de to
sidste i MA. skr. Riotnes (Bd. II S. 287. XVI S. 267). Jfr. ogsaa ndf.
GN. 89.
68. Bækken. Udt. bæ’tøen. — Bechen 1667. 1723.
69. Joviklien. Udt. jevíklía. — Lied 1643. Giøwiglien 1667.
Giøviglien 1723.
70. Jovik. Udt. jeviJça. — Dipuigen 1590. Dyebuig 1643.
Giowigen 1667. Giøvig 1723.
•Djupvik, den dybe Vik.
71. Mesingset. Udt. messingset. — Jfr. af Mesinghe DN. X
211, 1483. Mesingselter NRJ. II 60. Meßingsett 1559. 1590.
Meising-sett 1643. 1667. Meisingset 1723.
Som det sees af Brevet af 1483, har der været et ældre Navn Mesingr,
som maa have været et Gaardnavn. Dette er formodentlig opr. *Meisingr,
hvori lste Stavelse er forkortet ligesom i Mesfjorden i Vestnes, og ligesom
•Meisfjqrðr (Misvær) i Skjerstad allerede 1520 skrives Mes-. Fremdeles
kan sammenlignes Missingen i Raade (Mæisiugar 1354), som Bd. I S. 333
afledes af m e i s s m., Vidjekurv, Bæremeis. Heraf maa ogsaa de to nævnte
Fjordnavne afledes, se Vestues GN. 47. Jeg formoder, at vi i dette
Gaardnavn har bevaret et Navn paa den dybt indskjærende, i det indre tvedelte
Fjordarm, indenfor hvilken Mesingset ligger, og at dette bar været Meisingr,
som engang tillige har været Gaardnavn.
72. Venaas. Udt. vænnås. — Venass NRJ. II 60. Wenas
1559. Wemaas (!) 1590. Wenn Aas 1643. Wennaas 1667.
Wen-aas 1723. .
Se Vold GN. 25.
73. Holtan. Udt. lialtann, Dat. -tå. — Holte 1667. Haalten
1723.
•Holtar f., Flt. af holts., liden Skov; maaske dog snarere at
henføre til Holt m., Høi, Bakke (Indl. S. 57).
74. Stolan. Udt. stølann, Dat. -lå, — Stoeffle 1643. Stølen
1667. 1723.
Se GN. 37.
75. Hafellen. Udt. lia f Må, Dat. -lånn. — Hafelld 1643.
Halfelden (!) 1667. Haffælden 1723.
Af hagfella f, Gjerde, især et, som er dannet af fældede Træer,
dernæst et med saadant Gjerde indhegnet Sted; et især nordeufjelds hyppigt
Navn. Jfr. Vold GN. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
