Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376.
ROMSDALS AMT
56. Storset. Udt. sto’rset. — Stoerset 1643. Storsett 1667.
Storset 1723.
#Stórsetr. Findes ogsaa i Hosanger og i Børseskogn.
57. Kringstad. Udt. kringsta. — Kringstad 1643. Kringsta
1667. Kringstad 1723.
Se Bolsø GN. 21.
58. Baatnes. Udt. batnésse, Dat. -sa. — Baadtneß 1643.
Baadnes 1667. Baatnæs 1723.
59. Holmcid. Udt. halmei. — af Holmeidhe AB. 67.
Holm-eydhe (Dat.) DN. X 211, 1483. Holmedh NRJ. II 71. Holnne (!)
1590. Holmbeid 1643. Holmeid 1667. Holm Eide 1723.
H o 1 rn e i ð. Ligger ved Udløbet af en Elv. Eidet, hvortil Navnet
sigter, er en Overgang gjennem Elvedalen til Eidet mellem Bergem og Torjul.
Iste Led er formodentlig Elvenavnet Holma (NE. S. 106).
60. Strupstad. Udt. struffsta. — i Sfrupastadum DN. II 60,
1303. Struxsta 1590. Strubstadt 1643. Strubstad 1667. 1723.
Strtipastaðir. Findes ikke andensteds. Iste Led maa være s t r ú p i
(strjüpi) m., Strube, som i Navne bruges om Sunde eller Indsnevringer i
Vandløb og om Fjeldpas. Det skjønnes ikke, hvilket lokalt Forhold dette
her skulde sigte til, hvis det ikke skulde være den trange Del af Fjorden
nordenfor Gaarden mellem de bredere Partier baade udenfor og indenfor.
Det kan tænkes, at dette Fjordstykke har været kaldet S t r ti p i, og at dette
kan være indgaaet i en Sammensætning med -staðir, som kun pleier at
sammensættes med Egennavne.
61. Aksnes. Udt. aklcsnésse, Dat. -néssa. — Axness 1643.
1667. Axnæs 1723.
Se Volden GN. 141.
62. Øien. Kaldes vfrbøcia.
63. Yaagboen. Udt. vabtin, Dat. -btinå. — i Uage DN. III
352, 1386. i Uoglium DN. Ill 353, 1386. Voegboenn 1643.
VVog-boen 1667. Waagboen 1723.
Ligger ved en af Vaagbøøen dækket Vik. Som det sees, har Gaarden i
MA. været kaldet V á g r eller Våga r.
63,2. Brekken. Udt. bræ’kkå. — Breckenn 1643. Breeken
1667. 1723.
•Brekka f.. Bakke (Indl. S. 45).
64. Breivik. Udt. brei’viJça. — Breuig 1643. 1667. Breevig
1723.
65. Bolset. Udt. bø Iset. — Barsett 1590. Borßett 1643. 1667.
Bolset 1723.
Af de ældre Skriftformer kan sluttes, at 1 ikke er opr. Det kan være
samme Navn som Børset i Flaa, der udtales ligesom dette, og som AB. 45
skrives B o r g s æ t r, af b o r g f., Bygdeborg eller borglignende Høide, Terrasse
(Bd. XIV S. 275). Da der falder en Bæk ud ved Gaarden, kunde lste Led
her ogsaa være Elvenavnet Borga (NE. S. 21).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
