- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 13. Romsdals amt /
400

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400.

ROMSDALS AMT

Af O. R. antaget for sms. med -v i n. Derfor taler Udtaleformen.
Formodentlig *Hvannin, af hvqnn f., Planten Angelica. Man kan ikke
her tænke paa Elvenavn, da der ingen anden Elv er i Nærheden end Søia.

15. Grønnes. Udt. grønnese. — Grønnes 1643. Grønes 1667.
Grønnæs 1723.

•Grænanes, det grønne Nes.

16. Stangvik indre med Finviken. Udt. stangviJça.
fi’rm-vikan,n,. — Se under Herredsnavnet. Stagwighen (I) NRJ. II 71.
Stanguig 1559. 1643. Stangwig Præstegaard 1667. Stangvig
Præstegaard 1723. — i Finvikum DN. II 105, 1314. i Finwikum DN. IV
175; 1332. i Finuikum DN. V 96, 1336. II 226, 1345. af
Fin-wikom AB. 67. Finnduig 1643. Findwigen 1667. Findvig (øde, brugt
af Præsten) 1723.

Stangarvik. Der synes at have været et Elvenavn Stqng, der
ligesom de af spjót og stafr dannede Elvenavne kan have sigtet til ret
Løb. Deraf kan dette Gaardnavn ligesom Stangvik i Leka komme (NE. S. 244.
Bd. XV S. 376). — Finnvikr (eller -vikar), formodentlig sms. med
Elve-navnet F i n n a, se NE. S. 49, jfr. Hjørundfjord GN. 32. Der falder her en
større Bæk ud.

17. Stangvik ytre. Se frg. GN. — Ithergordt 1590. Ytter
Stangwig 1667. Yttre Stangvig 1723.

17,2. Tøndergaarden. Udt. tý’n,n,ergaren.

Se Bolsø GN. 28. Navnet lier maa have samme Oprindelse.

17, 7. Rønnan. Udt. rønnaryn.

Formodentlig af rnnnr m., Busk. Jfr. Rønn i S. Fron, Bd. IV, 1 S. 132.

17. 13. Trøen. Udt. trøirm, Dat. trøå.

Udtaleformen er bestemt Flt.

18. Brøske. Udt. brø"ssja. — Brøsken NRJ. II 71. Bruskenn
1559. Bryskenn 1590. Brøske 1643. Brøsken 1667. Brøsche 1723.

Er udentvivl sms. med vin. Hvorledes det Iste Led skal forklares,
kan jeg ikke nogenlunde sikkert oplyse; jeg kjender heller intet andet
Stedsnavn, som sandsynlig kan antages at indeholde samme Stamme. Den gamle
Foriu kunde formodes at være * B r y s k i n.

19. Torvik. Udt. tørrvilga. — i Þoruikum DN. IV 175, 1332.
V 96, 1336. II 226, 1345. af Thorwikom AB. 67. Toruig 1559.
Toruigen 1590. Thøruigen 1643. Torwigen 1667. Taarvig 1723.

Se Vannelven GN. 44.

21. Aarnes. Udt. arnes. — Aarnes AB. 68. Arness NRJ. II
71. Orness OE. 38. Ornnis 1559. Arnnis 1590. Aarnes 1643.
Ornes 1667. Aarnæs 1723.

Årnes, Neset ved Aaen. Ligger paa et Nes ved Snrendalsfjordens
Munding og ved Udløbet af en Bæk. Jfr. det paa en noget anden Maade
dannede Aanes i Frei og i Tingvold.

22. Hamnes. Udt. hammnes. — Hamness NRJ. II 71. Hamnis
1559. 1590. Hambnes 1643. Hamnes 1667. Hamnæs 1723.

Hamnes findes ogsaa i Fosnes, i Alstahaug og i Hammerø. Paa det
sidste Sted er det udentvivl ’Hamames, af det gamle Ønavn * H q m, nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/13/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free