Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60. SURENADLEN
411
2. Fiiglsoien. Udt. faglsøia. — af Fogle AB. 67. Fulßøhen,
Fulsoen 1643. Fulsoe 1667. ’ Fugelsoe 1723.
lste l.ed er øiensynlig et ældre Gaardnavn Fugl. Samme Navn er vel
j F ugli li BK. 52 a. nu bevaret i Fuglsbøen i Kirkebjø. Det maa være
Ordet fugl m. Fugl; men det er ikke saa let at afgjøre, hvorledes det kan
væie blevet til Gaardnavn. Da Fuglen ofte bruges som Fjeldnavn, ei» det
rimeligst at autaae, at det er som saadant, at det er gaaet over til Navn paa
en nærliggende Gaard. Snefngl i Buviken er maaske ogsaa at forstaa paa en
lignende Maade (Bd. XIV S. 316). Sidste Led er øy f., her brugt om en lav
Strækning ved Elven (Indl. S. 88).
3. Kvammen. Udt. Jcva’mmen, Dat. -ma. — Quamb 1648.
Quam 1667. Qvam 1723.
•Hvam m r ru., en kort, kun til én Side aaben Dal (Indl. S. 67).
4. Døniiyn. Udt. døsnnynn,a (y mod i), Dat. dønnin,ry. —
Donnemb 1643. Dynnem 1667’. Dønnum 1723.
Forklares Ldsbl. 238 og Thj. VSS. 1891 S. 205 som Elvenavn, tilhorende
den Tverelv, sotu her kommer fosseude nedover Fjeldsiden. Dette antages at
have været *Dynjandi eller *Dynjund, af dy nja, at dundre. Den
første Form har man ogsaa som Gaardnavn i Dynjaii i Eidsberg og som
lste Led i Dønski i Bærum og i Donnestad i Tveid. NE. S. 35 antages,
vistnok medrette, *Dynjandi for Navnets gamle Form. Med Hensyn til
Sløjfningen af Eudevokalen og Forandringen af 2den Vokal har man en
Analogi i Kvenild i Tilder, i MA. Hvinandi. Vokalforandringen maa vel
betragtes som fremkaldt, ved Paavirkning af lste Vokal. I Skriftformerne,
men her ei i Udtale/ormen, har man den samme Overgang af n til m som i
Sættern i Aasgaard, hvis ikke de første bare er fienikomne ved Sammen
blanding med øie GN. 19.
5. Sande. Udt. säryryiryry, Dat. -rya. — Sande NRJ. II 61.
Sande 1559. Sannde 1590. Sande 1643. 1667. 1723.
* S an dar, Flt af san dr m., Sand (Indl. S. 73).
6. Fiskja. Udt. fi’ssjä’n, Dat. -sjä. — or Fiiskini DN. II 10,
1255. I 49, c. 1265. Fiskene DN. V 702, 1497. Fiske NRJ. II 61.
Ffiskene Cap. Fiiskenn 1559. Feskenn 1590. Fisebe 1643. Fiske
1667. Fische 1723.
F i s k i n, sms. med vin. lste Led er vel snarest fiski f., Fiskeri.
Jfr. de med li eim r sms. Fiskum i Eker og Fiskem i Grong. Da der er
en Tverelv strax nedenfor, er det muligt, at Elveuavnet Fiska (NE. S. 40)
ligger til Grund for Gaardnavnet. I Udtaleformen har Nom. tilføiet bestemt
Hankjønsaitikel efter den Indl. S. 13 omtalte Skik, som navnlig i Surendalen
og Bindalen er meget almindelig.
7. Harangen. Udt. liararyryen, Dat. -rya. — Haring 1559.
Haranng 1590. Har Anger 1643. ’ Harrang 1667. Østre og Ytlre
Harrang 1723.
®HarÖangr. Forekommer som Gaardnavn ogsaa i Holand, i
Sandsvær, i Rollag, i Nore, i Seljord, i Orkedaleu og i Bindalen. Paa de to sidste
Steder maa det udentvivl betragtes som sms. med angr m., Fjord, Vik.
Her og paa de Heste andre Steder maa -angr derimod sikkert opfattes som
Afledningsendelse. Man kan tænke paa den Betydning, harðangr bar i
Oldn. som Fællesord: haarde Livsvilkaar, Nød, Trængsel. Dette kunde vel
være anvendt til Gaardnavn som et «nedsættende Navn» (Indl. S. 39).
Derimod kan man vist ikke gaa ud fra den Betydning, som Hardang m. har i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
