Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51.
RINDALEN HERRED.
Herredets og Sognets Navn: Rindalen. Udt. ri tidalen.
Ældre Navneform: Ryndalssokn DN. I 728, 1504.
Navnet er egentlig Gaardnavn, Be GN. 18.
Der har været Kirke her allerede i MA. Den forrige Kirke var en
Stavkirke (se Norske Fornl. S. 560). Sognet blev udskilt fra Surendalen som eget
Præstegjeld ved Resol. af 1857.
Gaardenes Navne: 1. Svartaadalen. Udt. ikke opgivet.
Er en nylig matrikuleret Sæterdal, gjennemstrømmet af Svartaaen, som
gaar mod Vest til Folla (jfr. NE. S. 256).
2. Trætten. Udt. træftå, Dat. -fårçrç. — Thretenn, Thretten
1643. Tretten 1667. Trætten 1723.
Er Ordet þræta f., Trætte, Tvist. Jfr. Sundalen GN. 3 og Stangvik
GN. 2. Ogsaa her ligger Gaarden nær Bygdegrændsen (mod Meldalen).
3. Sæteren. Udt. setra. — Zelter 1643. Setter 1667. Sætter
1723.
4. Helgetun. Udt. h&ljatón, Dat. -töna. — Elgettun 1590.
Elgetorn (!) 1643. Helgetorn 1667. Helgeton 1723.
Der kan være Tvivl om dette sikkert gamle Navns opr. Form. Efter
de nyere Skriftformer kunde det formodes at være ’Helgatún, ems. enten
med Adj. heilagr, hellig (i Bøining og Afledning ofte helg-), eller med
Gen. af Mandsnavnet H e 1 g i (PnSt. S. 126). Det er dog sandsynligere, at
de to ældste Skriftformer gjengiver den gamle Form rigtigst, og at H- ikke
opr. hører til lste Leds Stamme. Isaafald er det *Elgjartún, som i lidt
forskjellige Nutidsformer findes paa 2 Steder i Eidsberg, i Nannestad, i Stange,
i V. Toten, i N. Land, i Vang V. og i Hurum og tidligere ogsaa i Aas og i
Odalen. Iste Led i dette Navn er efter S. B. Gen. af et med gotisk a 1 h s f.,
Tempel, beslægtet elg r f. Jfr. Eresfjord og Vistdalen GN. 69. I Betydning
bliver det da nær beslægtet med Hoftún i Gol og i Suldal. H- er isaafald
indkommet i senere Tid ved <Halvemaal> (Indl. S. 23), ligesom Navnet i
Hurum nu udtales Hæljeton, og ligesom E 1 g i s e t r paa flere Steder er blevet
til Helge-. Ogsaa Udt. passer bedst med den sidste Forklaring af Navnet,
da g i Helga- neppe nu vilde være blevet til j. Om tun se Indl. S. 82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
