Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 428
ROMSDALS AMT
66. Grytbakken. Udt. grystbaJçJçin,n, Dat. -M. — Gridback
1590. Grydbach 1648. Grudbach 1667. Grytbach 1723.
•Grýtubakki, af det endnu her bevarede Elvenavn Gryta (af
grjot n., Sten, se NE. S. 81), og bakk i in., Elvemæl.
67. Bolinen. Udt. balminnDat. -må, Gen. bålm. — Bølmenæ
DN. I 728, 1504. Bolme NRJ. II 61. Bolgenn 1559. Bolnne 1590.
Bollme 1643. Bolme 1667. 1723. Elvens Navn udt. bu lu.
Det ligger nær at formode sproglig Forbindelse mellem Gaardnavnet og
Navnet Buln paa den forbi Gaarden rindende Elv. Det sidste er efter S. B.
antagelig opr. * B o 1 a, cas. obl. * B u 1 u, maaske afledet af b o 1 r, b u 1 r,
Træstamme (NE. S. 316). Men det synes vanskeligt at forklare Forbindelsen.
Bølmenæ i Brevet af 1604 er brugt som Nom., men er formodentlig opr. Dat.
i bestemt Form af et * B o 1 m. Formodentlig samme Stamme har vi foruden
i det mythiske Stedsnavn Bolm i Hyndluljod og i Ørvarodds Saga i
Elvenavnet * Bolm a i Verran (NE. S. 20) og i det svenske Sønavn Bolmen
(se Hellquist, Sjönamn S. 66). Man kunde formode, at ’Bolm ogsaa egentlig
er Elvenavn; men det bliver da vanskeligt at afgjøre, hvilket Elveløb dette
skulde have tilhørt. Gaarden ligger imellem Bulu og Surna, som her har
nogle Udvidelser nedenfor Sammenløbet med Kinda. Det tør vel neppe
formodes, at det skulde være ei ældre Navn paa selve Bulu; dette maatte da
vel i Tilfælde forklares saaledes, at * B o 1 a som Navn paa en af Kildeelvene
(Store og Lille Bulu og Sandaaen) har fortrængt et ældre Navn paa
Hovedelven. Jeg tør heller ikke mere end antyde Muligheden af, at Navnet kan
have tilhørt et Parti af Surna. Ogsaa Daleu er her bredere end noget
andet Sted.
68. Torset. Udt. tørrsøtten, Dat. -søtta. — Torsætes (Gen.)
DN. I 729, 1504. Torsed NRJ. II 61. Torsett 1559. Torsetter 1590.
Thorsedt 1643. Torset 1667. Tørset 1723.
Formodes PnSt. S. 268 at være *I>uriöarsetr, af Kvindenavnet
Þ u r i ö r, ligesom Øre GN. 27. Det maa dog bemerkes, at Torset i Aure
(GN. 28 og 62), ogsaa udt. Tørr-, i AB. 65 er skr. Thorsætr og derfor
maa komme af Þ ó r i r eller Þ ó r a. Det synes derfor muligt, at Navnet her
kan have samme Oprindelse. Med Hensyn til Udtaleformen jfr. GN. 16 og 33.
69. Alinberg. Udt. dlmbærgen, Dat. -ja. — Allenberg 1667.
Øvre og Nedre Almberg 1723.
Sms. med Trænavnet a 1 m r. Har i Udt. tilføiet Hankjønsartikel.
70. Børset. Udt. børrsøtten. Dat. -ta. — Birckesetter 1590.
Birckzelter 1643. Børset 1667. 1723.
•Birkisetr, jfr. Øksendalen GN. 16.
71. Aune. Udt. ønirm, Dat. ønå. — Øyenri 1559. Øunum
1590. Ound 1643. Oune 1667. 1723.
•Auðnir f., Flt. af auðn n, øde Sled, Ødegaard (Indl. S. 42).
72. Aunbakken. Udt. ø’nbaføin,rç. — Ounbachen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
