Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52. AUliE
431
navnet Geitir. Da der her kommer en Fjeldbæk ned, kunde man ogsaa
tænke paa Elvenavnet Geit (NE. S. 69). At allerede AB. har Gi- synes
dog at gjøre begge disse Forklaringer usikre.
5. Lurvik. Kaldes vi’lça, Dat. -Jçen (ogsaa lú’rví/ga høres, men
sjelden). — Lourvigen, Luurviig 1723.
lste Led kan være lúðr m., i Oldn. brugt om en Stok, særlig om en,
som var udhulet til forskjelligt Brug. Findes ofte i Stednavne, saaledes om
Fjeldtoppe. Til en saadan sigter det maaske ogsaa her.
6. Rottøen. Udt. rattøia. — Rotøyen 1667. Rotoien 1723.
Formodentlig det samme Ønavn som Kott i Haaland ved Stavanger og
beslægtet med Kottaas i Ringebu og i Tingvold og tidligere i Hølandet Gul.
og i Bø Ndl. og endel flere Navne. Mulig af rj óta, falde, styrte. Se
Tingvold GN. 89. Man kunde dog vel ogsaa her tænke paa Forbindelse med det
af Aasen anførte Kott m., Snude, Tryne.
7. Sundsboen. Udt. sy’rmsbø’n. — Sundtzbø 1559.
Sundtz-bøe 1590. 1643. Sundbøe 1667." Sundsboe 1723.
Ligger ved Sundet mellem Rottøen og Ertvaagøen og har Navn af dette.
Der har maaske her været en gammel Gaard Sund, se under «Forsvundne
Navne».
7,6. I)jlipbugen. Udt. jupbüjen, alm. kaldet bujen.
—Dyb-houg 1723.
’fr. GN. 2. t
8. Espevik. Kaldes halå. — Espuig 1643. 1667. Espviig
1723.
lste Led er e s p i n., Aspelund, Aspeskog. Daglignavnet er hola f.
Hulning, Fordybning (Indl. S. 5(5).
9. Ertvaag. Udt. aUvåjen. — Hiertewog NRJ. II 73. Erttuog,
1559. 1590. 1643. Ertwaag 1667. Ertvaag 1723.
Se Distein GN. 30. Som bemerket der kan det være opr. *Elptaváer,
sins. med Gen. Flt. af elptr f., Svane. Da der gaar en Aa forbi Gaarden
ud i den lille Vik, kan lste Led dog ogsaa være E 1 p t a r, Gen. af Elvenavnet
Elptr f., Svaneelven (NE. S. 40. Indl. S. 48). Samme Navn i forskjellige
Former er Eftevaag i Oddernes, Eltrevaag i Hetland og i Sveeu og Eltervaag
i Rennesø. I Udt. er e som saa ofte gaaet over til a. Efter denne Gaard
liar den store Ertvaagø Navn.
10. Storvik. Udt. sto r vika. — Sloerviig 1723.
11. Lindaas. Udt. IVnnåsen. — Lindaas 1590. 1643. 1667.
1723.
Navnet kan ikke forklares af Trænavnet, da Linden ikke voxer naturlig
nordenfor Søndmøre. Det kan maaske være dannet af lin di m., Baand,
Belte, med Hentydning til Formen af den Aas, hvorefter Gaarden har Navn.
Det er en lav, aflang, isoleret Aas, som opfylder en liden Halvø. Eller man
kunde tænke paa Adj. linn (lind).
12. Bergfald. Udt. bæ r f all — af Bergfalle AB. 64. Berffald
NRJ. II 73. Berffal OE. 40. Berfald 1559. Berfell 1590. Berfald
1643. 1667. Bergfald 1723.
Berg fall n., Nedstyrtning af Berg, Fjeldskred. Jfr. Tingvold GN. 100.
Nær Gaarden sees en Berghammer med lodret Væg mod Søen, hvor
formodentlig engang endel er afkløvet og styrtet ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
