Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62. AURE
433
24. Sæter. Kaldes hau’jen, Dat. hau’ja. — Zetter 1643. Setter
1667. Sætter 1723.
25. Haugen. Udt. hau’jen. — Hougen 1667. 1723. ’
26. Lien. Kaldes bjtfringlia. — Lien 1667. 1723.
27. Bjøringen. Udt. bjø’rirmen, Dat. -tya. — Biørøenn 1590.
Biørnn 1643. Biørnen 1667. Biøren 1723.
Ligger ved en Aas Udløb i Aursnndet. Navnet kan komme af
Elve-navnet B.j óra (NE. S. 16, jfr. Ørsten GN. 38) og eng f., Eng. Biørøenn i
1590 kunde indeholde en anden Navneform, af Elvenavnet og ø y f.
28. Torset søndre. Udt. tørrset. — af Thorsætre AB. 65.
Torsetter NRJ. II 73. Torszeter OE. 40. Torßett 1559. 1590.
Thorset 1643. Torset 1667. Torsett, Taarset 1723.
"Þórissetr eller Þórusetr, af Mandsnavnet Þ ó r i r eller
Kvindenavnet I> ó r a, se Rindalen GN. 68.
29. Gretset. Udt. gresset. — af Griotsætre AB. 65.
Grød-setter NRJ. II 73. Grøteszeter OE. 40. Grøttsetthir 1559. Grodsett
1590. 1643. Grøset 1667. Gredset 1723.
GrjótBetr, af grjót n., Sten, og setr n. (Indl. S. 74). En
lignende Nutidsform af samme Navn har vi i Gresset i Hegre. Jfr. Rindalen
GN. 33.
30. Tevik. Udt. te vika. — Tynwigh NRJ. II 72. Dyuigh
1559. Duwig Klokkergaard 1667. Tøviig 1723.
Se Kornstad GN. 122. Der er her vistnok en Elv nær Gaarden; men
Gaarduavnet kan neppe indeholde dens Navn; se GN. 32.
31. Ormset. Udt. armset. — Ormmesetthir 1559. Ormj3etlir
1590. Ormbset 1643. Ormset 1667. Ormsett 1723.
Sandsynlig *Ormssetr, af Mandsnavnet O r m r. Ligesom ved
Ting-vold GN. 86 kunde den ældste Skriftform mulig lede til at antage * O r m a r
s-s e t r, af Mandsnavnet O r m a r r.
32. Aure Præstegaard. Udt. aurarm, Dat. -rø. — Oure 1667.
1723. Se under Herredsnavnet.
A u r a r. Gaarden ligger ved Udløbet af en større Aa. Det er
sand-svnligt, at A u r a r her ligesom i Søkkelven er Flt. af Elvenavnet Aur. Se
Sokkel ven GN. 11 og 14 og NE. S. 8.
32. 2. Talén. Udt. valen, Dat. vaia.
Af v a ð i 11 m., grundt Sted i Vand (Indl. S. 84).
33. Barlaupen. Udt. ballaupen, Dat. -pa. — Barløb 1559.
Barlop 1590. Barloppen 1643. Baluppen 1667. Barloupen 172f3.
Sidste Led er det samme 1 a u p r m., Løb, Tine, som man har i
Sallaupen i Frei, lste Led formodentlig bar r n., Bar, Granbar; det betyder altsaa
en Løb til at bære hakket Granbar i. Det kunde dog vel ogsaa være muligt
at tænke paa det poetiske b a r r, Korn, Byg, som efter Aasen er bevaret i
Folkespr. i Ordet Barlog, Maltvand. Ihvertfald maa det ligesom Sallanpen
egentlig være Fjeldnavn og har her tilhørt en atlang Høide nær Gaarden.
34. Berg. UdU bdérg. — i Bærge DN. II 206, 1342. i Berghe
DN. II 226, 1345. Beriig 1559. Berigh 1590. Berrig 1643. 1667.
Berg 1723.
Berg n., Berg, Berggrund (Indl. S. 43).
Rygh. Gaardnavne XIII. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
