Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 434
ROMSDALS AMT
35. Vaag. Udt. våg. — af Wage AB. 65. i Vaghe DN. V
702, 1497. Vogh NRJ. II 72. Vaag OE. 40. Wog 1559. Wogh
1590. 1643. Waag 1667. 1723.
V ågr m., Vaag (Indl. S. 84). Gaarden ligger indenfor en saadan.
36. Eidet. Udt. ei’e, Dat. eia. — Ede NRJ. II 72. Edtt 1559.
Eide 1590. Eid 1667. Eide 1723.
* E i ð n., Eid (Indl. S. 48). Eidet er her den indre, lavere Hals af en
liden Halvø, som er høiere udenfor Gaarden.
37. Vean. Udt. ve arm, Dat. ve å. — Veym NRJ. II 72. Weang
1559. Wedaae 1590. 1643. Weda 1667. Weaa 1723.
* V i ð i r, Flt. af v i ð r m., Skov, Træ.’ Om de forskjellige Nntidsformer,
hvori det forekommer, se Indl. S. 85. Veym i 1520 er vel en Gjengivelse af
den gamle Dativform Viðum; den nyere Dativform har man i de senere
Former Wedaae, Weaa, maaske ogsaa med Tanke paa den ved Gaarden
udfaldende Aa. Det er ogsaa godt muligt, at denne har havt et af samme
Stamme dannet Navn * V i ð á. Der er nu Grauskov opover langs Elven.
38. Glomstad. Udt. glammsta. — Glomsta 1559. 1590.
Glomb-stad 1643. Glomstad 1667. 1723.
PnSt. S. 91 antages det under Tvivl, at det kan være * Glúmsstaöir,
af Mandsnavnet Glúmr, Udt. gjør denne Forklaring meget usikker. Den
leder til snarere at antage det for samme Navn som Glomstad i Aamot,
a Gla in astad um 1465, men allerede ved 1675 Glomstad, og de. forsvundne
i Glamestadhom i Løiten og Glamasta d hæ i Faaberg, det sidste i
OE. skr. Glomstad. Disse maa komme af Elvenavnet Glåma, som er
bevaret som saadant paa flere Steder, saaledes i .Glommen (jfr. NE. S. 73).
Der er her en Aa, der kommer fra Glomstadvandet og falder ud i
Torset-sundet strax nordenfor Gaarden, som kan have baaret Navnet.
39. Mælan. Udt. melann. — Mellym NBJ. II 72. Melle 1559.
Mielle 1590. Melle 1667. Mæhle 1723.’
* M e 1 a r, Flt. af m e 1 r m., Elvemæl (Indl. S. 67). Gaarden ligger ved
den nordlige Bred af den under frg. GN. omtalte Aa.
40. Kammen. Udt. hammen, Dat. -ma. — Kamb 1643.
Kammen 1667. 1723.
Af kam br rn., Kam, ofte brugt som Navn paa takkede Fjelde. Ogsaa
her er det vist egentlig Fjeldnavn. Gaarden ligger under et Fjeld. Se
Søkk-elven GN. 3,5.
41. Stemshaug. Udt. stemmsliaujen (ogsaa stø’mms-). —
Stenrehuo (1) 1559. Stennßhogh 1590. Stembshoug 1667.
Stems-houg 1723.
Ldsbl. 244 antages det, at Navnets gamle Form er * S t e f n i s h a u g r,
af *st efni n., afledet af stafn m., Stavn, brugt om sterkt fremspringende,
bråt Høide og om langt udstikkende Odder (Indl. S. 78. Jfr. ogsaa Folkespr.
Stemne n. = Stamn). Dette Ord antages at ligge i Brugsuavnet Stevnet (se
ndf.). Forholdet til GN. 41, 2 gjør vel denne Forklaring rimeligere end at
henføre lste Led til den Stamme Stim-, som man har i Fjeldnavnet
Stems-hesten og Grændenavnet Stemme i Bud, hvilket kuude passe bedre med Udt.
Udenfor Gaarden stikker et lidet smalt Nes ud i Fjorden og ender i eu
Fjold-knaus med bråt Affald.
41,2. Stevnet. Udt. st æmne.
Se under Gaardsuumeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
