Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 436
ROMSDALS AMT
49,2. Hellandet. Udt. hce’llatme.
Kan mulig være sms. med hella f., flad Berggrund (Indl. S. 65).
50. Yikan. Udt. vVkaryn, Dat. -kå. — Wiehe 1559. Wigum
1618. 1630. 1643. Wiig, Wichenn 1626. Wiehen, Wich 1664.
Wichum 1723.
•Vikar (ældre V i k r), Flt. af v i k f., Vik. — GN. 60—68 har tidligere
hørt til Hevne Thinglag og Søndre Trondhjems Amt.
51. Sagmestervik. Udt. sameistarrtya. — Saugmesteruig
1664. Saugmestervig 1723.
52. Havnvik. Udt. hammviJça. — Hamuig 1664. Hamsvig,
Hamwig 1723.
Sms. med hqfn f., Havn for Fartøier (Indl. S. 68).
53. Led al. Udt. ledalen. — Lerdall 1618. Leerdall 1626.
Leedall 1664. Leedal 1723.
Efter de ældste Skriftformer synes Iste Led at indeholde Stammen loir-.
Man kunde da snarest formode opr. * L e i r u d a 1 r, af et Navn "Leira paa
den her udfaldende Elv (jfr. NE. S. 141). Dette kan stemme med den nuv.
Form, jfr. Leland i Alstahaug, Lenes i Hevne, Lehrekk i Haa (af L e i
r-b rek ka), det hyppige Leangen o. fl; alle opr. Leir-. Sikkert kan man
dog ikke slutte af forholdsvis saa sene Former.
54. Kjosvik. Udt. IçøssvikjU. — Kiørßuig 1618. 1630. 1643.
Kioßuig 1626. Kiodswig 1723.
Kan mnlig være samme Navn som Kjørsvik, Frænen GN. 9, jfr. Kvernes
GN. 28. Formen Kjøsvik findes ogsaa i Brønnø (Bd. XVI S. 18).
55. Dromnes. Udt. drommnes. — Dromunes Fornm. s. IX
473. af Dromanese AB. 64. i Dromanes AB. 69. Dromness NRJ. II
55. Dromnes [trykt Dørommes] OE. 40. Drumenes 1559. Dromnes
1590. Dromnes 1618. 1626. 1630. 1643. 1664. Dromnæss 1723.
Sagaens Navneform tyder paa et Elvenavn i Iste Led, hvorfor det ogsaa
NE. S. 82 under Tvivl er opfort som indeholdende et saadant. Der findes
imidlertid intet Vasdrag i lang Afstand fra Gaarden; denne Opfatuirg er
derfor neppe holdbar. Der synes derfor at være Grund til at formode, at
Formen Drómanes i den norske Kilde AB. er den rette. Isaafald kan
man tænke paa et Fjordnavn •Drómi. brugt om Dromnessundet. Mon
beslægtet med drómi m., Lænke, Baand?
56. Skipnes. Udt. sjeppnésse.— af Skipanese AB. 64.
Skiper-ness OE. 40. Skipernes 1590. Schibnes 1618. 1630. 1643.
Schiben-nes 1626. Skibnis 1664. Schibnæs 1723.
Skipanes, sms. med Gen. Flt. af skip n,, Skib. Findes paa flere
Steder, saaledes i Hitteren og i Øksnes, og Skipeneset i Fane. Betyder vel
et Nes, hvor Skibe pleier at lægge til. Formerne i OE. og fra 1690 giver
imidlertid Grnnd til at tro, at S k i p a n e s er en allerede i MA. foregaaet
Forkortelse af * S k i p a r a 11 e s, af s k i p a r i m., en Søfarende, ligesom man
allerede før 1400 linder skrevet Skinnanes for Skinnara ti es, nu
Skinnes i Sandsvær; se Hero GN. 21,5. Isaafald maa man antige, at det
ligesom det nyere Skipperviken sigter til, at en Søfarende har grundet
Gaarden eller engang boet her. Den ligger paa Sydsiden ved Indløbet til
Dromnessundet. — GN. 56 — 70 ligger paa den store 0 Skarsø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
