Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62. AURE
435
42. Gjelen. Udt. jeia, Dat. — Gel NRJ. II 72. Giell,
Giiell 1559. Gellenn 1590. Giellen 1643. Gielen 1667. 1723.
Er Folkesprogets Gil f., Sideform af g i 1 n., Kløft, Revne. Ligger ved
Mundingen af en Elv, som paa en Del af sit Løb gaar gjennem en trati^
Fjelddal. Det maa være hertil, Navnet sigter, og der kan derfor være nogen
Grund til at tro, at Navnet egentlig er Elvenavn. Jfr. NE. 8. 71.
42,6. Klakken. Kaldes jelaklalçlçen.
Egentlig Navn paa et Fjeld. Af k 1 a k k r m., i Betydning af en
Bergknaus, Fjeldtop. Jfr. GN. 3.
43. Øvprbak. Udt. øverbakk. — Backe 1559. Offuirbacke
1590. 1643. Øffuerbach 1667. Øverbach 1723.
GN. 43 og 44 er øiensynlig Parter af en ældre Gaard * B a k k i.
43,3. Myren. Kaldes bakkmýra.
43 , 8. Meviken. Udt. mé’vik,a.
44. Nerbak. Udt. nerbakk. — Backe 1590. 1643.
Neder-bach 1667. Nederback 1723.
45. Sjølien. Udt. sjy lia. — Sølien 1667. Solie, Sølie 1723.
Ligger i en fra Fjorden opgaaende Li; lste Led er sjór m., Sø.
46. Aasgaard. Udt. asskalen, Dat. -la. — Aßgordt 1590.
Aasgaard 1643. Aaskar 1667. Aasgaard 1723.
Jfr. Aasgaard GN. 77. Ogsaa her kunde sidste Led ligesaavel være
s k a r ö som k a r ð r. Beliggenheden taler adskillig for det første. Gaarden
ligger i den Elvedal, som gaar op fra Aarvaag. Det er maaske ikke umuligt,
at lste Led kan være det samme i begge Navne, idet rs i *Árskarð(?) véd
Assimilation kan være blevet til ss.
47. Aarvaag. Udt. arrvåjen, Dat. -ja. — Orwogh NRJ. II 72.
Oruog 1559. Aarwogh 1590. 1643. Aarwog 1667. Aarvaag 1723.
Ligger ved Udløbet af en Aa, hvorfor det kunde være * Á r v á g r, sms.
med Gen. af á f. Udt. med kort Vokal er dog isaafald paafaldende. Det er
derfor mulig rettere at antage, at lste Led ligesom undertiden i det meget
alm. Navn Aarvik og i Aarskog (se Rovde GN. 82 og 97, Volden GN. 98) er
Trænavnet q 1 r eller en Afledning deraf. Navnet findes ikke andensteds.
48. Feveien. Udt. f æ’vel’n, Dat. fævla (ikke l, ogsaa hørt
fø-). — af Fiuola AB. 64. Viuel NRJ. II 72. Ffewill OE. 40. Føuel
1559. Feuell 1590. Feuelen 1643. Fewelen 1667. Feveien, Fævelen
1723. Jfr. Fjordnavnet Fibuli i Gisle Surssøns S.
Gaarden ligger ved Bunden af den smale Fjordarm, som nu efter GN.
47 kaldes Aarvaagfjorden. Lidt indenfor Gaarden paa Grændsen mod Hevne
ligger et Fjeld, som paa Karterne kaldes Føbelfjeldet. I dette Navn kan
man vel antage, at den gamle Navneform er bedre bevaret, og det støtter den
Meniug, at F i u o 1 i i AB. er = det gamle Fibuli, som udentvivl opr. er
Navn paa Aarvaagljorden. Jfr. N. Fjordn. S. 44. Om Navnets Betydning
kan jeg ikke give nogen Oplysning. Udenfor Grisvaagøen (se GN. 76) er der
efter Karterne en Holme, som kaldes Fevelholmen. Dette Navn har vel intet
med Gaardnavnet at gjøre, men er vel snarere dannet af Plantenavnet flfill;
jfr. ogsaa Snnnelven GN. 27.
49. Løvik. Udt. levikarm, Dat. -kå. — Løeuig 1643. Løwigen
1667. Løviig 1723.
Formodentlig * L q ð u v i k, se Sylte GN. 23 og Stangvik GN. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
