Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
B0M8DALS AMT
67. Finset. Udt. fimset. — Findset 1723.
•Finnssetr, af Mandsnavnet Finnr (PnSt. S. 70).
68. Sandvik. Udt. samvilça. — Sandvigen 1723.
69. Aakvik. Udt. ahvilça. — af Akerwik AB. 64. Akawik
AB. 66 (urigtig trykt Akar-). Oguick OE. 40. Auigenn (!) 1559.
Aackuigenn 1590. Aachuig 1643. 1667. Aachviig 1723.
A kr vik, en Vik, ved hvilken , der er en Ager. Et meget
almindeligt Navn.
70. Lesund. Udt. lé’sýme, Dat. -rya. — af Ledrasunde AB.
64. Lerswnd NRJ. II 72. Leiisund 1559. Lessuundt 1590.
Leesund 1643. Lesund 1667. Leesund 1723.
Ligger paa Nordsiden af Sundet mellem Skarsø og Grisvaago. Paa
Sundets anden Side, paa Grisvaagø, ligger Kiplesund, AB. 64 kaldet s y d r a
Led råsund og i en yngre Tilføielse paa samme Sted fra c. 1500
Keipe-1 æ d i n s u n d (se GN. 74). I det sidste maa der udentvivl være en
Forvanskning; Sundets gamle Navn maa derfor antages at være Leðrasund.
Samme Stamme som i lste Led synes man at have i Leðrøy i Sund, nu
Lerøen, udt. Lørøina, i Lædre i Egersund, Leire i Hjørundfjord og Løre i
Horg. Den (forøvrigt sproglig maaske tvivlsomme) Formodning om denne
Stammes Betydning, som er fremsat ved Hjørundfjord GN. 22, idet den er
henført til lauðr, isl. 1 ö ð r, Skum, ogsaa om Søens Skum, synes ogsaa at
passe her. Ligeoverfor Sundets A åbning mod Nordvest har man den aabne
Havled Ramsøfjorden mellem Smølen og Hitteren, hvorfor der vel her til
sine Tider kan være meget sterk Søgang og Brænding. Der synes ogsaa her
(jfr. om Dromnessundet GN. 55) at være Adgang til at formode et opr. usms.
Navn * L e ð r i paa Sundet.
70,2. Sæterneset. Udt. sceternésse.
71. Svinvik. Udt. svinviJça.—Suinuigh 1559. 1590.
Suinnd-uig 1643. Suinwig 1667. Svinvig 1723.
Se Stangvik GN. 52. — GN. 71—76 ligger" paa Grisvaagø.
72. Bugen. Kaldes jø’ta, Dat. jø’ten. — Baugen 1667. Bougen,
nu kaldet Kiøten 1723.
Om Bugen se GN. 2. Ligesom ved det flg. GN. maa Navnet lier sigte
til en Bugt paa den søndre Kyst af Lesundet. Daglignavnet er *gj ót f., en
Sideform til *gjóta f., som ikke findes i det oldn. Literatursprog, men i
Folkespr. betyder: langstrakt Hulning i Jorden, langagtig Græsplet mellem
Bakker eller Klipper (Indl. S. 51).
73. Kiplesundsbugen. Kaldes bü’jen. — Kiplesundboug 1643.
Kiplesund Bougen 1723.
74. Kiplesund. Kaldes lçi’pplessta, Dat. -sten. — [af sydra
Ledrasunde AB. 64], Keipelædinsund AB. 64 s. Kiblesund OE. 40.
Kiellesund 1559. Kepleßundt 1590. Kiepleßund 1643. Kieplesund
1667. Kiplesund 1723.
Se GN. 70. Det foransatte Tillæg kan maaske være keipr m., etslags
Fartøi, og den gamle Form maa da være ’Keipaleðrasund. Keipr
findes ogsaa brugt som Persontilnavn (DN. IX 120, 1340 om en Mand i
Nordfjord); men det er mindre rimeligt i denne Forbindelse at opfatte det
saaledes. Den merkelige Udtaleform kan jeg ikke fyldestgjørende forklare, -sta
kunde vistnok være opstaaet af -stQÖ f. (Indl. S. 80), og man kunde tænke
sig et med Leðrasund sideordnet Navn "Leðrastqð (eller med Tillæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
