Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62. AURE
439
•Keipaleðrastqð), dannet paa en Tid, da et Fjordnavn • L e ð r i endnu
var kjendt. Dativformen maatte da forklares som opstaaet, efterat Navnets
Oprindelse var glemt, idet man opfattede lesta som et Hunkjønsord med
bestemt Artikel, maaske ogsaa under Paavirkning af Navnet Husfest (GN. 77).
Dette er imidlertid kun en meget usikker Gjetning.
75. Grisvaag. Udt. grVsvåjen, Dat. -ja. — Grisewogh NRJ. II
72. Griisuog 1559. Grisuogh 1590. Griswaagh 1667. Griisvaag
1723.
Ligger ved en liden Bugt paa Vestsiden af Grisvaagøen. Navnet kommer
vel snarest af Grisen söm Navn paa Boer og Holmer. Paa samme Maade
skal Griseijorden ved Flekkefjord have Navn af en Holme i den, som kaldes
Giisen.
75,2. Bærøen. Udt. b&røia.
Kan være sms. -med ber n., Bær.
75. 4. Aukan. Udt. aukarm, Dat. -Ica.
Findes som Navn paa Smaabrug ogsaa paa Smølen og paa Hitteren.
Forklares Indl. S. 43 som Flt. af a u k i m., Forøgelse, som Gaardnavn brugt
i samme Betydning som a u k 1 a n d, d. e. ved Rydning tillagt Land.
76. Gjerde. Udt. jela (vel Dat.). — Gierde 1559. 1667.
Giæle 1723.
eröi n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 61).
77. Husfest. Udt. hiisfæssta, Dat. -ten. — Huusfest 1667. 1723.
Sidste Led er festr f., Landtoug, i Stedsnavne vel at forstaa om et
Sted, hvor Fartøier kan fæstes i Land, en Havn (Indl. S. 49, jfr.
Vartdal-stranden GN. 86). Husfest, som ogsaa findes i Bremanger, betyder vel en
Havneplads, hvor der findes Vaaningshuse, jfr. Navne som Husvaag og
Hus-oen. — GN. 77—94, undtagen GN. 92, ligger paa Ertvaagøen.
78. Roksvaag. Kaldes øi galen. — Røgsuogh 1590. Røxuog
1643. Reskuogen (!) 1667. Roxviig, Rochsvaag 1723.
Sandsynlig samme Navn som Edø GN. 1. Det maa dog bemerkes, at
Gaarden ligger ved en Vik yderst i Foldfjorden, som AB. 65 kaldes
Rossa-fjqrðr (se GN. 89). Dette kunde tale for, at Gaardnavnets gamle Form
liar været • Rossavágr, som efter Mellemvokalens Sløifning mulig kunde blive
til Roksvaag efter den hyppige Brug at indskyde k foran s med flg.
Konsonant. Vokalen i de ældre Skriftformer taler dog ikke fop denne Forklaring.
79. Espeset, Udt. ce’spset. — Espesetter NRJ. II 74. Espesett
1559. 1590. 1643. Espset 1667. Espeset 1723.
•Espisetr, se Herø GN. 22.
80. Haltbak. Udt. hä’hlbakJcam■ — Hasselbach 1643. 1667.
Haltbache 1723.
Af Trænavnet hasl og bakki m., Bakke.
81. Stavnes. Udt. stavnésse, Dat. -sa. — Stangnes 1643.
S tagnes 1667. Stafnæs 1723.
Ofte forekommende Navn, hvis lste Led er s t a f r m., Stav, Stok.
Betegner vel et langt fremstikkende Nes, som har saadan Form, at det kan
sammenlignes med en Stav.
82. Follan. Udt. få’Uan/n,, Dat. -la. — af Foldom AB. 65 s.
Falle NBJ. II 74. Ffolland OE. 40. Folde 1559. Follou, Folie 1590.
Foelle 1643. Folien 1667. Folde 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
