Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62. AURE
88. Olsvik. Kaldes vVkann,. — Wlsuig 1559. Oellsuig 1643.
Olswig 1667. Olsviig 1723.
Naar Navnet ikke er i levende Brug, kan det ikke sikkert forklares.
Det kan være dannet af MandsBavnet Ólafr ligesom Olsvik i Askoen og i
Fillan (PnSt. S. 189).
89. Husby. Udt. hiVssbý. — af Husaby i Rossafyrde AB. 65.
Husby NRJ. II 74. Huszeby OE. 40. Husby 1559. Hußbye 1590.
1643. Huusby 1667. Huusbye 1723.
H ú s a byr, af Gen. Flt. af hús n. og býr (bær) m., Gaard. Se
Eresfjord og Vistdalen GN. 33. Om R o s s a f j q r ð r se GN. 78 og 82.
Navnet er sms. med rossa, Gen. Flt. af ross n., Hest.
90. Laukvik. Kaldes vi’/ça. — Luguigh 1590. Luckuig 1643.
1667. Loukviig 1723.
Iste Led er 1 a n k r m., Løg (Indl. S. 64).
91. Strømsvik. Kaldes grj’mmsvilça. — Strombsuog 1643.
Strømsuig 1667. Stromswiig 1723.
Har Navn af en smal Strøm i den ydre Del af Foldfjorden. Daglignavnet
er sms. med Mandsnavnet Grim.
92. Jøsoen. Udt. jø’ssøia. — Jensoen NRJ. II 74? Joßonn
1559. 1590. 1643. Jøsoen 1667. Jøsøe, Giøøsøe 1723.
Kan mulig være samme Navn som Gjøssøen paa Hitteren, som i OE.
skrives Geiitesøin og saaledes maa være sms. med Mandsnavnet Geitir
(PnSt. S. 87). Det er dog isaafald paafaldende, at G- ikke er bevaret i de
ældre Skriftformer. Man kunde derfor snarere formode, at Jensøen i 1620
viser hen til den rette Forklaring, da Jøsse (Jæsse, Jusse) fra det 15de
Aarh. af findes brugt som Mandsnavn ved Siden af Jens (Jøns). En
Forklaring af Jøss = gysja f., Dynd, er ikke mulig, da den lille O er opfyldt
af Fjeld.
93. Maridalen. Udt. maridaJen. — Mardall 1643. Maridahl
1667. Maridal 1723.
Hænger udentvivl sammen med Navnet Marøen paa en tæt udenfor
liggende O. Maridalen maa være opstaaet af Marøidalen, eller hvis det er
gammelt, af*Marøyjardalr. Om Ønavnet se Sandø GN. 11 og 12.
94. Vinsternes. Udt. vangsnes. — Visteness NRJ. II 74.
Weinsnes 1559. Wennsternis 1590. Vinsternes 1667. Wingsternæs
1723.
Kan neppe være dannet af v i n s t r i, venstre, da Navnet isaafald ikke
synes at kunne give nogen tilfredsstillende Mening efter Stedsforholdene.
Da der uær Gaarden falder ud en kort Aa, som er Afløb for
Vinsternes-vandet, kan man snarere antage, at lste Led indeholder Elvenavnet Vinstra
(NE. S. 298). Dette forklarer Magnus Olsen (Hist. Tidsskrift, 4de Række V
S. 170 ff.) af Folkespr. Vinster f., den fjerde Mave lios de drøvtyggende Dyr.
Vinsternesvandet kan have hedet ’Vinstri. Men Nesets Navn maa være
dannet af Elvens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
