Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 440
ROMSDALS AMT
Foldar, Flt. af Fold f., som N. Fjordn. S. 31 formodes at have
været Navn paa den Fjord, som her gaar dybt ind i Ertvaagøen, og paa hvis
østre Side Gaarden ligger. Den kaldes nu paa Karterne Foldfjorden. F o 1 <1
har ogsaa været det gamle Navn paa Kristianiafjorden og bruges endnu om
en stor Fjord i Namdalen og om en i Salten, paa hvilket sidste Sted det dog
vel nu mest bruges som Bygdenavn. Navnet betyder antagelig: den brede
Fjord. Denne Fjord er tildels meget smal, men udvider sig i sin indre Del.
Naar det AB. 66 siges, at Husby (GN. 89) ligger i Rossafyrde, vækkes
der dog Tvivl, om Fold virkelig har været Fjordens Navn. Forholdet
kan dog vel med stor Sandsynlighed forklares saaledes, at R o s s a f j o r ð r
har væiet Navn paa Fjordens ydre, smale Del, hvor Husby ligger, og Fold
paa dens iudre, bredere Bassin.
83. Sæmundset. Udt. summutmset. — Somonsetter NRJ. II
74. Semundsett 1559. Semundßetter’Í590. 1643. Simenset 1667.
Sæmundsæt 1723.
•Sæmundarsetr, se Rindalen GN. 32.
83. 6. Troen. Kaldes peéUarm eller pcéUtrøa.
Maaske at sammenstille med Pellen i Rennebu, se Bd. XIV S. 174, hvor
det antages at være en Udtaleform med svækket Vokallyd af Pallen, som
er Folkespr. Pall m., en jevn Forhøining paa Jorden, en flad Høi.
84. Sæteren nedre. Udt. nersétra. — Zetter 1643. Neder
Setter 1667. Neder Sætter 1723.
Sæteren øvre er gaaet ind under Sæmundset.
85. Aalino. Udt. ålmö (sagdes ogsaa kaldet almann, vel
rettere; Grænden almagreeima). — Almo NRJ. II 73. Almou 1559.
Allmou 1590. Almoe 1643. 1667. Aalmoe 1723.
Hvis Navnet er sms. med mor, kunde lste Led være Trænavnet alm r,
jfr. Aaluio og Aalneset i Snaasen, det sidste i AB. skr. Almues. I dette
Amt kjender jeg dog ikke Exempel paa denne Udt. af Alm-. Hvis den andeu
Opgave af Udt. er den rette, kan man opfatte Navnet som Flt. af a 1 m r og
Aalmo som Dat. (Q 1 m u m). Aa- i Nom. kan da være trængt ind fra D;it.
86. Skauset. Udt. shauset. — Sckoffßett 1590. Sehouffset
1643. Schouset ^1667. Sehougsett 1723.
Samme Navn som Skausæter i Eid Ndfj. og Skaagset i Inderøen, det
sidste AB. 7 skr. Skaufuosætr. Den gamle Form er vel ogsaa her
’Skau f uset r, af et Elvenavn S k a u f a, som endnu er bevaret i Skaua
paa Namdalseidet. Det maa staa i Forbindelse med s k a u f n., som findes
brugt om Rævens buskede Hale; i Angelsachsisk bruges det tilsvarende
s c é a f om et Kornbaand. Grundbegrebet maa derfor være: noget busket.
Det kan mulig have været brugt om et Skogsnar, et tæt bevoxet Sted. Det
maa dog bemerkes, at deu korte Tverelv, ved hvilken Gaarden ligger, foruden
at have et sterkt bøiet Løb, har en Mængde smaa Tilløb tæt ved hverandre.
Det kan tænkes, at dette har givet Anledning til at sammenligne den med
en busket Hale.
87. Baarset. Udt. båset. — Borsett 1559. Berßett 1590.
Baardset 1643. Baarset 1667. Baarset, Baardset 1723.
Antagelig •Borgarssetr, af Mandsnavnet Borgarr. Jfr. PnSt.
S. 47, hvor ved en Feil Bolsø GN. 93 er anført istedetfor denne Gaard. Opr.
Bárðarsetr vilde vel nu have givet en Udt. med «tykt» 1. Findes ogsaa
i Halse, men med noget forskjellig Udt. Se Halse GN. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
