Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 450
ROMSDALS AMT
24. Aasbøen. Udt. asbø’n, Dat. -bönå. — i Ase DN. II 61,
c. 1303. Osbø 1559. Aßpøenn 1590. Aaßbøenn 1643. 1667.
Aas-bøe 1723.
Jfr. Stangvik GN. 60. Ogsaa her synes et opr. nsms. Navn at være
blevet afløst af et med -bø sms. Jfr. Aure GN. 7.
25. Gjerstad. Udt. jérrsta. — Giersta 1590. Gierdstad 1643.
Gerstad 1667. Gierstad 1723.
•Geirsstaðir, af Mandsnavnet Geirr (PnSt. S. 86). Jfr.
Stangvik GN. 6.
26. Haugen. Udt. hau’en, Dat. hau’ja. — Zetterhoug 1643.
Hougen 1667. 1723 (da brugt under Rognskog).
27. Sæteren indre. Kaldes VrmerstUra. — Zetter 1643. Setter
1667. Sæjter 1723.
Se GN. 18.
28. Sæteren øvre. Kaldes tavergaren. — Offuerset 1643.
Offuersetter 1667. Øver Sætter 1723.
Daglignavnet kan maaske være dannet af taferni n., Gjestgiveri,
Vertshus for Reisende, i det gamle Lovsprog tafernishús. Jfr. Taværn,
endnu bevaret Navn paa en Bygaard i Trondhjem. At Genitivmerket -s
mangler, kunde forklares af, at Sammensætningen med gaien kan være fra
senere Tid. Gaarden ligger ved Veien mellem Aasgaard og Halse, som vel er
en gammel Færdselsvei.
29. Rognskog. Udt. rangskógarm, Dat. -gå. — Rongschoe
1643. Rumskoug 1667. Rongsclioug 1723.
Betyder: Rognelund eller Rognekrat. Hvis Navnet er gammelt, er det
vel oldn. * R o y n i s k ó g r, jfr. r ø y n i 1 u n d r, idet r ø y n i senere er blevet
afløst af Trænavnet raun, ligesom Røynabraut i Horg er blevet til
Kognbrøt (Bd. XIV S. 258).
30. Blekkan. Udt. blæklcann, Dat. -kå. — Blecke 1559. 1590.
1643. Blechen 1667. Blæchen 1723.
* B 1 i k a r f., Flt. af blik n., noget, som blinker, noget, som er hvidt,
lyst i Sammenligning med Omgivelserne (Indl. S. 44). Her kan det som oftere
have Hensyn til Farven paa Fjeldet bag Gaarden. Findes i samme Form i
Børsen og Strinden, medens det i Meldalen og Hølandet Gul. nu har Formen
Blokkan.
31. Betten. Údt. bæ’ttna, Dat. bæ’tten. — af Betne AB. 66.
Betne NRJ. II 62. Bettne 1559. Bettenn 1643. Betten 1667. Bætten
1723.
Enestaaende Navn. Det sees nu at være et sterkt boiet Hunkjonsord.
Det kunde derfor antages egentlig at være Navn paa den Aa, som her munder
ud i Skaalviktjordens Bund. Om dets Betydning tør jeg intet sikkert udtale.
Hvis man kun tager Hensyn til Nutidsformen, kunde Betn være opstaaet af
5 ß e r k il, ligesom Batnfjorden af B a r k n a f j o r ö r. Isaafald kunde det
være et Elveuavn Berkn (se NE. S. 13), som antages at hænge sammen
med Burkn, Bregne. Men det synes betænkeligt at antage en saadan
Lyd-overgang allerede før Midten af 15de Aarh. Jeg ved ikke, om der kan
antages nogen Forbindelse med det svenske Sognenavn Betna s o k n (se DN.
XVI 157 f, 1446).
32. Gjengstøeii. Udt. jænnstøa — Gjengstøen 1667.
Gieng-støe 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
