Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54. HALSE
451
Navnet findes ogsaa i Hevne, og Gangstøen i Skjørn og i Hitteren har
formodentlig samme Betydning. Sidste Led er stqð f., Stø, Landingsplads
for Baade; Iste Led kan være Adj. g en gr, gangbar, skikket til at gaa paa.
Man kunde gjette, at det betegner en Stø med Stenvorre paa begge Sider,
som er byggede saaledes, at man bekvemt kan gaa udover paa dem.
33. Aafarli. Kaldes bakkanjnj. — Backe 1643. Offuerfarli
1643. 1667. Aafarlie 1723.
Er vel sms. med Aafar, oldn. år far n., Elveleie. Jfr. Øksendalen
GN. 24.
34. Yaagland indre. Udt. vaglann,. — af Wagalande AB. 66.
Vogland NRJ. II 62. Woland 1559. Voglanndt 1590. Voegland
1643. Inder Waagland 1667. Indre Waagland 1723.
Vágaland, sms. med Gen. Flt. af v ågr m., Vaag. Denne Gaard,
som udentvivl er ældre end GN. 36, ligger ved en Bugt af Skaalvikfjorden,
som igjen danner flere mindre Viker.
35. Liabøen. Udt. Wabä’n, Dat. -hünå. — Libøenn 1590.
Lie-bøen 1643. Libøen 1667. Liebøe 1723.
•Líðarbœr, Gaarden i Lien.
36. Yaagland ytre. Kaldes yttervåglaryi. — Ytter Waagland
1667._Waagland 1723.
37. Stolsmo. Udt. stallsmó. — Stoldtzmo 1667. Stolsmoe
1723.
Findes ogsaa i Hevne og i Meldalen. Maaske * Stcjðulsmór, af stqðull
m., Sted, hvor Kvæget samles for at melkes (Bd. XIV S. 96).
38. Skaalvik. Udt. skalvika. — Skalawiik AB. 66 s.
Skole-wigh NRJ. II 62. Skoluig 1559. Skalluigenn 1590. Skaaluig 1643.
Scholwig 1667. Schaalvig 1723.
Skálavík, af s kål i m., i Stedsnavne vel oftest at forstaa om Huse
langt fra Gaarden til midlertidigt Brug. Jfr. Navne som Husvik og Løvik.
Navnet findes paa flere Steder.
39. Strand. Udt. stram. — Strond AB. 66. Strand 1559.
Strandt 1590. Strand 1643. 1667. 1723.
S t r q n d f., Strand.
40. 41. Taknes ytre og indre. Udt. takknés. — Tangness
NRJ. II 62. Takeness OE. 39. Tagnis 1559. Tacknes 1590. 1643.
Ytter, Inder Tachnæs 1667. Ytter, Indre Tachnæs 1723.
Se Vannelven GN. 98.
42. Kletten. Udt. klæ’tten, Dat. -ta. — Klette 1590. Klettenn
1643. Kletten 1667. 1723.
•Klettr m., Fjeldknat (Indl. S. 60).
43. Glaamen. Udt. gla men, Dat. -ma, — Glom 1559. 1590.
Glommen 1643. Glomen 1667. Glommen 1723.
Kuude sammenstilles med Glåma, der har været et temmelig udbredt
Elvenavn, som bl. a. endnu er i Brug om Hovedelven i Østerdalen (NE. S.
73). Paa Island er G liim a Navn paa en Fjeldvidde i Isafjords Syssel. Her
kunde nok Beliggenheden nogenlunde tillade at opfatte det som Elvenavn,
skjønt Gaarden ligger noget langt fra den Elv, som det i Tilfælde maatte
have tilhørt. Endnu bedre kunde det her passe som Navn paa en høit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
