Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 456
ROMSDALS AMT
25. Hals. Udt. håls. — af Halse AB. 66. Halse NRJ. II 63.
Halss OE. 40. Hals 1559. Halßenn 1590. Hals 1667. 1723.
Hals m., se Indl. S. 63. Har her sin Grund i, at Gaarden ligger ved
Roden af en liden Halvø, som udenfor bliver høiere og bredere.
25,3. Bogen. Udt. bó’jen.
Af bngr m., se Aure GN. 2.
25. 9. Dalen. Udt. da larm, Dat. -lå.
26. Fjælnesdalen. Udt. fjernésdalen, Dat. -la. — Fielsdall
1559. Fiellingsdall 1590. 1643. Fielnesdahl 1667. Fiellingsdal 1723.
•Fjqlnisdalr, af Fjordnavnet F j q 1 n i r, som har været Navn paa
den lange Fjord, som söndenfor Tnsteren, Stabben og Ertvaagøen gaar ind
til Vinje i Hevne, og som nu benævnes med forskjellige Navne. Dette
Fjord-liavn er bevaret i Formerne i F i a u 1 n i DN. II 105, 1314 og i Fiolnæ DN.
II 226, 1845. Samme Stamme har man i Elvenavnet Fjalna, nu Fjelna,
som falder nd inderst i Fjorden, og i Gaardnavnet Fjelnset i Hevne (Fi ol
no-sæt r AB. 66) nær Elvens Udløb i Fjorden, hvilket sidste er dannet af
Elve-navnet. Se N. Fjordn. S. 44. NE. S. 61. I Udtaleformen er det første 1 ved
Dissimilation gaaet over til r. At merke er Overgangen fra aabent til lukt e.
— GN. 26—40 ligger paa Øen Stabben og den lille 0 Solskjel.
27. Inderberg. Udt. infäerb&rg.— Innderberigh 1590.
Innder-berg 1643. Inderberg 1667. 1723.
28. Stabben. Udt. stabbirm, Dal. -bå. Øen kaldes sta’bblan,n,e.
— Stabben 1667. Ødegaard 1723.
Udentvivl opr. Fjeldnavn, skjønt intet af Øens Fjelde nu kaldes saa.
Det maa formodentlig have været Inderbergsadelen eller en Del deraf, som
har baaret Navnet. Stabben findes ofte brugt som Fjeldnavn, ligeledes ofte
som Navn paa Skjær. Det er Ordet s t a b b i m., kort Stok.
29. Solem. Udt. sø’lemm. — Solym NRJ. II 63. Sollum 1559.
1590. Sollemb 1667. Sollum 1723.
Se Bolsø GN. 2, Stangvik GN. 23 og Surendalen GN. 8, hvor ogsaa Iste
Vokal i Udt. er gaaet over til ø; men kun her er den angivet at være kort.
Jfr. forøvrigt GN. 81.
29,2. Sinedneset. Udt. smé’nésse.
30. Nygaarden. Udt. ný’galen. — Nigaardt 1590. Nyegaard
1643. 1667. Nygaard 1723.
31. Solskjel. Udt. sö’lsjéla, Dat. -len. — Sólskel Fornm. s.
IX 15 f. 439. Hkr. 54 f. Flatøb. I 573. Sn. Edda. Soelsker NRJ.
II 63. Solskier 1559. Solsker 1590. Soellschier 1643. Soelskier
1667. Soolsehier 1723.
Sólskel. Sidste Led er det samme, som man har i Solskjela, en
Holme ved Hitteren, i Hevnskjel, en 0 ved Hevnefjordens Munding, i
Hogtiø-skjela, en 0 i Ytre Sulen, og i Skjæla, en Holme ved Ona i Romsdalen. Det
maa være Ordet skei f., Skjæl, Muslingskal, idet Øerne efter sin Form er
sammenlignede med et saadant. Iste Led kunde forstaaes ligesom ved
Solholmen i Akerø (se Akerø GN. 33) om den solbeskinnede 0. Naar Sundet
mellem Tusteren og Stabben i 1342 kaldes Solæyiasund (se GN. 23), maa
der ved Iste Led sigtes til denne 0 og de omliggende Smaaøer. Paa Karterne
kaldes Sundet nu Solemssnndet efter GN. 29; men dette Navn bruges ikke i
daglig Tale. Efter sikre Oplysninger af flere lokalkjendte Mænd kaldes det
i Bygden Sålåsynne med kort å og «tykt» 1. Af en Sømand har jeg hørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
