Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55. TUSTEREN
457
Udt. Såleisnnne, som maa udgaa fra den anførte middelalderske Form, men
merkeligt nok ogsaa med kort å; men denne Udt. bruges ei i Bygden.
Sålå-maa udgaa fra gammelt *Soli, som kan formodes at være et ældre nsins.
Navn paa Sundet. Ogsaa Schøning (Reise II S. 40) har Formen Sollesund.
Deraf er vel ogsaa Solem efier sin Udt. sandsynlig dannet. Det synes efter
det anførte ogsaa tvivlsomt, om det middelalderske Navn paa Sundet kan
gjengives med Söløyja- med lukt o. Da Solskjel ligger i ganske samme
lokale Forhold til delte Sund som Hevnskjel til Hevnefjordeii, kunde det
være fristende ogsaa at sætte dette i Forbindelse med det usms. Navn paa
Sundet. En saadan Forbindelse synes dog ikke let sproglig at kunne
forklares.
32. Solskjel-Ødegaarden. Kaldes øi’a eller sWmalcarøia. —
Soelskers Ødegaard 1667. Soolschiers Ødegaard 1723. i
33. Nordheim. Kaldes nautarm, Dat. -tå. — Nøuthe 1559.
1590. Nøutte 1643. Nøte 1667. Nouten 1723. Nordheim er et
ny-lavet Navn, indført af Eieren ved thinglæst Erklæring.
Gaardens virkelige Navn, Nautan, findes ikke andensteds. Jeg kjender
ikke noget andet Ord, hvormed det kunde sættes i Forbindelse, end naut n.,
Hornkvæg, som findes brugt i mange Sms. Navne. Men usms. synes det
lidet skikket til Navn.
34. Haltvik. Udt. hdltvilga (ikke -hl). — Hatelluigh 1590.
Haßelluig 1643. Haltwig 1667. Haltviig 1723.
Skjønt Udt. ikke er den sædvanlige, maa lste Led være Trænavnet hasl.
35. Sagvik. Kaldes så’ja. — Sagewig 1667. Saugvig 1723.
36. Ørbogen. Udt. ørbojen. — Ørbou 1590. Ørboug 1643.
Ørboen 1667. Ørboug 1723.
Sidste Led er bu g r m. (Indl. S. 40), her sigtende til en Bøining af
Kysten, lste Led hænger udentvivl Bammen med Fjeldnavnet Store Øre; en
Bæk, som kommer fra dette Fjeld, munder ud ved Gaarden. Fjeldnavnet er
Ordet øyra n., Øre, idet Fjeldet har været sammenlignet med et Dyrs Øre.
At denne Forestilling ligger til Grund, sees tydeligt af Fjelduavne som
Hest-øret paa Otterøen, Hundsøret paa Folgefonden og Katteørenaase i Lyster;
hertil hører vel ogsaa Fjeldnavnet Goksøira i Eresfjord.
37. Haalen. Udt. ha lå, Dat. -Zarçrç. — Holen 1667. Hollen’
1723.
Af h o 1 a f., Hulning, Fordybning (Indl. S. 56).
38. Fuglsnes. Udt. fau’lsnes. — Ftilsnis 1590. Fullsnes 1643.
Folsnes 1667. Fugelsnæs 1723.
Se GN. 43.
39. Blomtuen. Udt. llo’mmtüå, Dat. -tüårm. — Blombtun 1643.
Blomtuffue 1667. Blomtuen 1723.
Af Blom m., Bregne, og J> ú f a f. (Indl. S. 83), her udentvivl egentlig
Navn paa et Bjerg eller en Høide.
40. Karlsvik. Udt. halsvik/a. — Kalsuig 1559. Kelsuigenn
1590. Kaldsuig 1643. Kalswig 1667. Carlsvig 1723.
Udt. viser, at lste Led maa være Mandsnavnet Kal fr, ikke Karl
(PnSt. S. 152). Jfr. Bud GN. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
