Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 458
ROMSDALS AMT
41. Berget. Udt. bdé’rje, Dat. ba" r ja. — Berrig 1643. Berge
1667. 1723.
GN. 41—61 ligger paa Ertvaagøen og nogle omliggende Smaaøer.
42. Klaven. Udt. hlåvivyn,, Dat. -vå. — Klofuen 1643. Klaffue
1667. Klaven 1723.
Maa have Navn af en Fjeldformation, snarest en Indboining af Fjeldet,
som man har sammenlignet med en Klave. Jfr. Kalklaven i Bindalen (Bd.
XVI S. 10).
43. 44. Fuglvaag indre og ytre. Udt. fauglvåjen. — af
Fogilswage AB. 66. Fuluog 1559. Fulluog 1590. ’ Fuluog 1643.
Fuelwog og Yttre Fuelwog 1667. Indre og Yttre Fugelvaag 1723.
Navneformen i AB. maa være at forstaa som Fuglsvágr. Senere er
s udtrængt paa Grund af Sammenstødet af flere Konsonanter. Det kan neppe
være tvivlsomt, at der maa være Slægtskabsforhold mellem dette Navn og
Fuglsnes (GN. 38), saa meget mere som Gaardene ligger ligeoverfor hinanden
paa hver sin Side af Imarsundet. I Fuglsnes er i Udt. den første Konsonant
udtrængt. Begge Navne maa antagelig henvise til en Lokalitet, som har
hedet Fugl. Hvad denne har været, kan jeg ikke sikkert afgjøre; man kan
tænke paa et Fjeld eller maaske snarere paa et Skjær i Sundet. Det er heller
ikke umuligt, at der her, som formodet ved Snrendalen GN. 2, har været en
ældre Gaard Fugl.
45. Olviken. Udt. o’hifça. — Alteruig 1643. Ooluig 1667.
Oelviig 1723.
Kan efter Nutidsformen være sms. med u r ð f.. Ur, Stenur. Den ældste
Skriftform tyder paa, at Stedet har havt et ældre Navn, som er blevet
fortrængt af det nuv. Det kan være det samme som det forsvundne Alteruig i
Tiugvold, se ovf. S. 381.
46. Hiindhainmer. Udt. lwrmhammuren. — Hundhammer
1643. 1667. 1723.
Findes ogsaa i Haus og i Nærø og tidligere i Selbu. Det maa være
forskjelligt fra Tingvold GN. 87. Ligesom i Nærø tilhorer Navnet vel egentlig
et Berg nær Gaarden.
47. Lien. Udt. U’a. — Lien 1667. 1723.
48. Ormbostad. Udt. å’rmbossta. — Arnbosto (!) 1559.
Orm-bosta 1590. 1643. 1667. Ormbostad 1723.
Findes ikke andensteds, lste Led kan neppe ligefrem være Dyrenavnet
o r m r, da dette ikke synes at være saaledes egnet til at sammensættes med
b ó 1 s t a ð r som med Ord, der har lokal Betydning. Jeg vil som en
Formodning nævne, at det kunde hænge sammen med et Navn enten paa den
lier udfaldende Aa (Orma er Navn paa en Elv i Ringebu) eller paa det trange,
bugtede Sund mellem Jøigenoen og Ertvaagøen.
41). Kanoen. Kaldes lcunnå. — Kunoen, Kundoen 1723.
Hanøen tindes som Ønavn ogsaa i Fitje, i Askøen, i Flatanger og i
Hadsel. Det kan mulig egentlig komme af et Fjeldnavn. Kunna findes ogsaa
som Ønavn i Froien og i Flakstad, hvoraf ialfald det sidste betones som
sterkt Hunkjønsord; det samme er Tilfælde med Kunna som Navn paa et
mod Havet udskydende Fjeld i Melø De er dog vel alle samme Navn.
S. B. henfører det til Adj. k u n n r, kjendt, kjendelig, og antager, at det som
Ønavn og Fjeldnavn egentlig betyder «et Merke», jfr. ei uk unn f., et
Eiendomsmerke (bd. XVI S. 180). Beslægtet er maaske ogsaa Kunuaren,
Navn paa et Skjær ved Ørlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
