Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66. EDØ
467
nogen tilfredsstillende Mening at antage, at lste Led er Adj. h o 11 r, hnld,
gunstig. Heller ikke synes det rimeligt, at det skulde være en Flertalsfornj
•Hqllberg, af hallr, heldende, skraanende. I begge Tilfælde skulde
man desuden vente mouilleret 1 i Udt. Snarere kunde man tænke paa Adj.
háll, glat, slibrig, hvori Vokalen kunde være forkortet paa Grund af
Sammensætningen.
60. Steinsøsnnd. Udt. steinsøisyme. — Nesset 1723.
61. Steinsøen. Udt. stei’nsøia (ogsaa hørt sté’nns-). — Steinsæy
AB. 65 s. Steinsøy OE. 40. Stensøy 1559. Steensøen 1643.
Stensøen 1667. Steensøe 1723.
Enten af Mandsnavnet S t e i n n eller af s t e i n n, brugt om en
Bergknaus. Jfr. GN. 39 og PnSt. S. 233.
62. Holmen. Udt. hå’lmim. — Holmen 1667. 1723.
Af holmi m., se Indl. S. 66. Ligger paa selve Smølen.
63. Bækken. Udt. bækfoen. — Bechen 1667. 1723.
64. Skaget. Udt. skaje, Dat. ska ja. — Skage 1667. Schage
1723.
Af Skag n. = skagi m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 74).
Jfr. GN. 48, 6.
65. Reiraaen. Udt. reiråa, Dat. r ei’rån. — Reeraa 1667.
Reeraae 1723.
Af O. R. forklaret som en Udtaleform af Røiraaen, af r ø y r r m., Rør,
Siv, maaske efter Oplysning af lokalkjendte Mænd. Ellers kunde man efter
Formen ogsaa tænke paa en Sammensætning med Reir n., oldn. reiðr n.,
Rede (NE. S. 188). Dette vilde dog vel passe mindre godt ved GN. 48, 6.
FORSVUNDNE NAYNE.
i Vnastadum i Smylene, Ødegaard, AB. 66.
Unastaöir, af Mandsnavnet U n i (PnSt. S. 272).
Hvskøy AB. 66, ogsaa anført som Ødegaard.
lste Led er mulig beslægtet med Huske i Nesne, hvis Betydning dog
ogsaa er usikker (Bd. XVI S. 119). Paa Østlandet forekommer Hiftken nogle
Gange som Pladsnavn, hvilket maaske maa henføres til Husk n., Støi,
Lystighed, Leg.
Wichelsøen 1723 (i Bratvær S.).
lste Led kan formodes at være en nyere Form af det gaiffle Mandsnavn
Vékell. Jfr. Vikelsrud i V. Gausdal, i 1668 skr. Wichelsrud (Bd. IV, 1 S.
200. PnSt. S. 277).
Fiormandsøen 1723 (i Bratvær S.).
lste Led er vel snarere det i det isl. Lovsprog forekommende f j q r
u-maðr m., Strandeier (se NgL. V, 2 S. 196) end det af Aasen fra Trøndelagen
anførte Fjøremund n., Fjæretid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
