- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 14. Søndre Trondhjems amt /
2

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

SONDRE TRONDHJEMS AMT

4. Holand. Udt. Wlann. — Hoffúelandt DN. X 797, e. 1550.
Holland 1559. 1723.

* Håland eller Hóland af Adj. liár (hór), høi. Hvis Udtalen er
rigtig opgivet, tyder den paa, at man her snarere har Navnet Holan af h ó 11
(h v á 11), se Indl. S. 56. Derimod taler dog de ældre Former af Navnet.

5. Ervik. Udt. tärvilça.

Navnet forekommer hyppigt paa Vestkysten. Det kan maaske forklares
af æðr f. (Gen.: æð ar), Efugl. Der kunde dog ogsaa tænkes paa Oprindelse
af et Elvenavn. O. R. opfører ogsaa under Tvivl dette Navn i sin Samling af
Elvenavne; jfr. Æra, to Elve i Aamot, og de hyppigere Gaardnavne Erdal og
Erland. Der kommer her en Elv ud i Svefjorden.

6. Levik. Udt. leviJça.

Navnet forekommer paa flere Steder: i Stangvik, Halse, Aure og Stegen,
og har maaske ikke altid samme Oprindelse. Undertiden kunde det maaske
komme af et Elvenavn Lea, der kjendes fra Holtaalen. Her er det maaske
helst at aflede af h 1 é n., Læ, Ly.

7. Solløisa. Udt. solløisa.

*Sólleysa?, et Sted, som er sparsomt beskinnet af Solen. Det
samme Navn findes i lidt forskjellige Former i ld (Bd. I S. 210), N. Odalen
(Bd. III S. 196) og Nedre Eker. Se Thj. VSS. 1891 S. 180. Gaarden er
omgivet af høie Fjelde.

8. Sve. Udt. sve. — Suedt DN. X 797, c. 1550. 1559. Sued
1618. Sveed 1723.

Af s v i ð n., afsvedet Sted, et Sted, som er ryddet ved Brænding, se
Indl. S. 80 under s v i ð a.

9. Helvik. Udt. htélvilça. — Helleuig 1559. Heluig 1618.
Helluig 1664. Helvig 1723.

Naar ikke gamle Former kjendes, kan intet sikkert siges om Navnets
Oprindelse. Efter den nuv. Udtale kan 1ste Led være et Personnavn Helg i
eller Helga, men kunde ogsaa være Adj. h e i 1 a g r, hellig. Jfr. PerSonn.
i Stedsn. under H e 1 g i. .

10. Rødøen. [Udt. r au øiet].

11. Hopen. Udt. ho’pen.

Af li ó p r m., en liden, helst indelukket Bugt, se Indl. S. 57. Gaardene
ligger ved en trang Fjord, med noget indsnevret Munding.

11,2. Bjørsviken. Udt. bjø’lsviJça.

12. Vingsand. Udt. vé’nijsann. — Vigesand NRJ. II 52.
Vingeszom DN. X 797, c. 1550. ’ Wingsand 1559. Wingsenn 1618.
Wingsand 1723.

2det Led er s an dr m., Sand, se Indl. S. 73. 1ste Led er det samme
som i Fjordnavnet Vingfjorden. Men det er paafaldende, at Gaarden ikke
ligger ved denne, men ved Mundingen af den strax søndenfor indgaaende
Hopenfjord. Formodentlig har Fjordnavnet tidligere været brugt i mere
omfattende Betydning. Dette har tidligere vistnok været et usammensat Navn,
maaske oprindeligt Vin g i ligesom en Fjord i Rugsund Sogn i Nordfjord, se
N. Fjordn. S. 53. Inde ved Fjordens Bund ligger en Husmandsplads Vingan,
samme Navn som Agdenes GN. 54.

13. Høvik. Udt. hevüja. — Høuigh 1559. 1590. 1626. 1630..
Hoewig 1723.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/14/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free