Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
SONDRE TRONDHJEMS AMT
*Blindivágr d. e. den skjulte Vaag. Navnet maa forklares af, at
den udenfor liggende Langøen skjuler Gaarden og Bugten, saa at de ikke
sees fra Leden.
93, 1. Gaarden. Udt. galen.
93.3. Lien. Udt. W cm.
93.4. Annet. Udt. au’ne.
A u ð n n., Ødegaard (Indl. S. 42).
95. Kirkliolmen. Udt. JcerJcliålmen.
Der er paa Stedet en Tradition om, at Kirken tidligere skal have ligget
paa denne 0. I senere Tider liar Sognekirken ligget paa Refsnes paa Fastlandet.
96. Refsnes. Udt. rcéjfsnes. — Refßnis 1664. Refsnæs 1723.
«Rifsnes?, af rif n. Rev, en fra Land vidstikkende Grund i Vand.
Saaledes synes dette oftere forekommende Navn i Regelen at være at forklare.
Lydlig muligt var at antage Iste Led for Mandsnavnet Ref r; men det vikle
da blive vanskeligt at forstaa, hvorfor man saa ofte skulde finde Refs- i
Sammensætning netop med nes,» Bd. I S. 354 (om Refsnes ved Moss). Denne
Forklaring er vel ogsaa her den rimeligste.
97. Bjørkan. Udt. tyø"r~kan. — Biørken NRJ. II 50.
Biøer-ckenn DN. X 797, ca. 1550. ’ Biørckø 1559. Birchenn 1618. Birchen
1723.
* Bjarka? Flertalsformen er rimeligvis ogsaa her af senere Oprindelse
ligesom ved de ligelydende Navne i Opdal og i Leksviken, hvor man har
Hjemmel for, at deres middelalderske Form var Bjarka. Sandsynligvis
er dette et opr. Elvenavn, dannet af bjork f., Birk. Der løber en Bæk
forbi Gaarden.
98. Nunfjord. Udt. ló" mf jolen. — Nonneffiordh NRJ. II 50.
Nunnefiordenn 1559. Nunfiordt 1590. Nundfiord 1618. Nunfiord
1626. 1630. 1664. Nundfiord 1723.
* N il n n u f j o r ð r ? Den nuværende Udt. er opstaaet ved Dissimilation
idet n er gaaet over til 1 paa Grund af det følgende n. Navnet maa fra først
af have tilhørt den Fjord, ved hvis Bund Gaarden ligger, og bruges endnu
om denne. Rimeligvis indeholder Iste Led det opr. Navn paa den Elv, som
kommer fra Nunsvandet under Nunsfjeldet og falder ud ved Gaarden. Denne
kunde formodes at have hedt N u n n a, et Elvenavn, hvortil der ogsaa ellers
synes at være Spor (Nondal i Aardal, Nonstad i Aasen og Nonset i Værdalen,
alle udt. med kort o), og hvortil der kunde høre et Sønavn N u n n i r.
99. Aakernes. Udt. ålenes. — Ackernes 1559. Aackennes
1590. Aechernnes 1626. Ackernes 1630. Achernis 1664.
Aacher-ness 1723.
Af a k r m., Indl. S. 41.
100. Stagalien. Udt. stagalia.
Af stigi m., en Stige, som nu i de nordlige Egne af det Trondhjemske
ved Ligedannelse er blevet til Staga (længere syd Staagaa). Navnet maa vel
sigte til Liens Brathed.
101. Hønvik. Udt. hønviJça, kaldes ogsaa vilga. — Honuig
1630. Høenuig 1664. Høenwig 1723.
102. Løvstrand. Udt. lauvstranßia. — Løffstrand 1664.
Under-brug til GN. 104, 1723.
Iste Led er ligesom i det flg. Navn 1 a u f n., Løv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>