Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. STOKSUND
15
103. Løvvik. Udt. lauviJça. — Løffuich 1664. Underbrug til
GN. ,104, 1723.
104. Herfjord. Udt. hærfjölen. — Herffiordh NRJ. II 50.
Herfiord OE. 28. Hierrefiordenn 1559. Herfiordt 1590. Herfiord
1626. 1664. Herfiord med Lovig, Løfstrand og Steenviig 1723.
Navnet maa opr. tilhøre den Fjord, ved hvilken Gaarden ligger, og
bruges endnu om denne. 1ste Led antages af O. R. (Samling af Elvenavne) at
indeholde et Elvenavn. En Bæk, der kommer fra Herijordvandet, falder ud i
Fjorden.
105. Grøttingen. Udt. grtfttinß%en. — Grytingnees OE. 28.
Gryting DN. XI 773, 1548. Gryttingh 1559. Grøttenn, Grøttenngh
1590. Grøtting 1626. 1630. Grøttingen 1664. Grøetingen 1723.
• Gr ý ting r m., dannet af grjót n., Sten, med Afledningsendelsen
-i n g r. Findes paa mange Steder i Landet som Gaardnavn, desuden ogsaa
som Navn paa Søer og Fjelde, i Formerne Gryting, Grytting, Grøting og
Grøtting. Navnet har vel Hensyn til stenet Jordbund. Se Bd. III S. 96 og
Indl. S. 52 (under grj ó t).
106. Lines. Udt. W nes. — Leness NRJ. II 50 f. Lines OE.
28. Lynnes 1559. Liennes 1590. 1626. Liennis 1664. Linæs 1723.
Navnet synes noget paafaldende. Det turde fortjene at nævnes, at
Lina ifølge Søkarter er Navn paa et Seilløb mellem Linesøen og Stokøen,
og at Gaarden ligger paa et Nes mellem dette og Seilleden. Da lina
allerede findes brugt som Fællesord tidlig i MA. (se Fritzner), kunde man gjætte
paa, at dette er Iste Led i Navnet, og at dettes opr. Form er Linunes.
107. Sørgaarden. Udt. sørgålen. — Voxø NRJ. II 50. Woxø
1559. Woxøenn 1590. 1618. 163Ö. Waxøe 1626. Søergordt 1590.
Søergaard 1626. Sørgaard 1630. 1664. Søergaar 1723.
Denne Gaard og Nordgaard (se ndf.) maa være Parter af en ældre Gaard
Vaagsø, som vistnok ogsaa har været det ældre Navn paa hele Øen og maa
have Hensyn til, at den er sterkt indskaaret af Bugter, navnlig af en større
bred Bugt («Vaagen») paa Vestsiden.
108. Eid. Udt. ei. — Eidt 1590. Eid 1626. Eidt 1630. 1664.
Ej det 1723.
Af e i ð n., se Indl. S. 48. Gaarden ligger mellem to Vaager paa en
flad Overgang mellem to Fjelde.
109. Tørvik eller Stimmen. Udt. tø"rrvik,a. stemma. —
Stymenn 1559. Stemenn 1590. Stemmenn 1618. Stimen 1626.
Stimmen 1630. 1664. 1723 (da øde).
Stimmen, opr. * S t i m f., vist fra først af Navn paa den mod Havet
udskydende høie Halvø, med samme Grundbetydning som s t a ö r og stafn
(S. Bugge).
110. Nordgaarden. Udt. nor r galen. — Nordgordt 1590.
Nørgaar 1626. Norgaard 1630. Nordgaard 1664. 1723.
Se GN. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
