Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
SONDRE TRONDHJEMS AMT
85. Drileii. Udt. drí’len. — Driigelenn, Drygelenn 1559.
Driillenn 1590. Drilen 1618. Drillenn 1626. Drillen’1630. 1664.
1723.
Maa komme af oldn. d r e g i 11 m., Baand eller Bind. Det er vistnok
enestaaende som Stedsnavn, og det er vanskeligt at afgjøre, hvilken lokal
Eiendommelighed der har foranlediget Navnets Anvendelse (Thj. YSS.
1891 S. 171).
86. Yalsøen. Udt. vttllsøia. — Valligzø NRJ. II 45. Vallingzov
OE. 26. Wallingsundt 1559. Valirsundt Í590. Wallersannd 1626.
Walßøen 1664. Walsøen 1723. Jfr. Valsnes Fornm. s. VII 217.
Valsundsbær Fagrsk. 170.
Efter Skriftformerne fra 16de Aarh. maa Øen tidligere have hedt
Vallingsøy eller maaske opr. Vallangsøy. Det er utvivlsomt samme
Navn som Valsø i Aure, som ligger udenfor Mundingen af en Fjord, som
nu efter Øen kaldes Valsefjorden, men i 15de Aarh. (AB. 64) kaldes
Wallangx-iiordr. I N. Fjordn. S. 75 er det godtgjort, at denne 0 i Aure oprindelig
maa have hedt Vallangsøy, og at. dette Navn saavelsom Fjordnavnet til
Iste Led maa have en ældre Form af dette sidste, V a 11 an g r (vel af voll r,
Vold, Slette, og den i Dannelse af Fjordnavne saa hyppige Stamme angr).
Det gjøres ogsaa der sandsynligt, at man har det samme Navn endnu paa et
tredie Sted, nemlig i Navnet Vallesvær i Høvaag i Nedenes, hvor -vær
efter Analogi med flere lignende Tilfælde maa være opstaaet af fjor Sr og
V a 11 e s f j o r ð r rimeligvis er = V a 11 a n g s f j o r ö r, hvoraf man ogsaa her
kan slutte sig til et ældre Fjordnavn Vallangr. Forsaavidt Vallangr
ogsaa her i Jøssund skulde være Fjordnavn, kan det ikke have betegnet
andet end Vallersundet mellem Valsøen og Fastlandet, som i en enkelt Kilde
fra 16de Aarh. kaldes Vallingsund. Det kan merkes, at (efter en Notits af
O. R.) en Ager paa Valsøen endnu skal kaldes Valliugen. Med Hensyn til
Afslidningen af 2den Stavelse kan ogsaa sammenlignes Balsnes af
Ballangs-nes i Ofoten (N. Fjordn. S. 77).
Det i Fortællingen om Sigurd Slembedegns Herjetog (Fornm. s. VII 217)
nævnte Valsnes hører neppe liid, men betegner snarere Valsneset paa
Nordsiden af Indløbet til Valstjorden, en Mil syd for Vallersund. Dette Navn og
Fjordens kommer vel af Gaardnavnet Val i Nes.
87. Madsøen. Udt. massøia. — xMaßøn 1559. Madtzøen 1630.
1664. Madsøen 1723.
Sms. med Mandsnavnet Mathias, som allerede i den senere Middelalder
gaar over til Mattis, Mattes og senere til Matz.
88. Skjørøen. Udt. sjørøia. — Syren NRJ. II 45. Syøronn
1559. Syrøen 1618. Sørøen 1723.
Efter de tidligere Skriftformer kunde man formode, at Iste Led var
sjóvar, Gen. af sjór, Sø. Dette synes dog ikke at give nogen rimelig
Mening, og man kunde derfor gjette paa, at man ogsaa her har et Mandsnavn,
nemlig Sjófari eller Sj ófar, som ikke forekommer saa sjelden, rigtignok
især, som det synes, i den sydøstlige Del af Landet.
89. Asen. Udt. a sin. — Osyngh, Aßem NRJ. II 46. 48.
Aßenn 1559. 1590. Asen 1723.
Navnet er best. Flt. og bruges baade om Gaarden og Øen. Til dets
Forklaring kan jeg ikke give noget Bidrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
