Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. JØSSUND
27
Er utvivlsomt sms. med Mandsnavnet Q s s u r r, A s s u r r, som i det
16de Aarh. oftere forekommer i Formen Atzer, saaledes ved 1520 paa
Hitteren og i Sparhuen (NKJ. II 56. 214), og efter Aasens Navnebog (S. 7)
ogsaa har været i Brug i senere Tid i noget forskjellige Former.
77. Leset. Udt. leset. — Lersetther 1559. Ledsett 1590.
Lesett 1618. Leeset 1626. Lesßedt 1630. Læßet 1664. Lesæt 1723.
Naar man ikke kjender ældre Former end fra 16de Aarh., kan der ikke
siges noget sikkert til Navnets Forklaring. Det forekommer foruden her ogsaa
i Holtaalen, hvor det maa komme af Elvenavnet Lea. Her er der imidlertid
intet Vandløb i Nærheden. Jfr. forøvrigt Osen GN. 6. Sidste Led er s e t r
n., Bosted.
78. Raaken. Udt. ra’Jga. — Rogh 1618.
Af råk n., Vei, hvorpaa Kvæget drives, Havnegang.
79. Barset. Udt. harset. ~ Barchsetther 1559. Barrett 1618.
Barsett 1723.
* Barkarsetr, af Mandsnavnet Bork r.
80. Sundset. Udt. s&mset. — Sundßett 1618. Sundsætt 1723.
lste Led er sund n., Sund. Gaarden ligger ved en smalere Strækning
af Fjordarmen Koet.
81. Jøssund. Udt. jøssøng. — Jussund OE. 26. Jußenn
1559. Jøßøenn 1590. Jøßunnd 1626. Jøeßund 1630. Jysßund 1664.
Jøssund, Jøsund 1723.
Sidste Led er sund n., og Gaarden maa have Navn efter det smale,
men meget grunde Sund, som førerind til Fjordarmen Koet. Den oprindelige
Form kan derfor ikke have været Djúpsund, hvoraf ellers den nuv. Form
godt kunde være opstaaet, men maa have været Mj ósund, hvori lste Led
er Adj. mjór (mjár), smal, som findes i mange Stedsnavne. I mange af
disse Navne er det begyndende m endnu bevaret, medens det i andre er
faldt bort. Her sees det at være bortfaldt allerede tidligt i det 16de Aarh.
(Thj. VSS. 1891 S. 200. Ldsbl. 274).
81. 7. Fauskan. Udt. f au skan.
Af f au skr m., trøsket, forvitret Træ. Det findes hyppig som
Gaardnavn usms, i Eegelen som her i Flt., ofte ogsaa som lste Led i sms. Navne.
Se Bd. I S. 41. III S. 39.
82. Mandal. Udt. masnVjdalen. — Mundali 1618. Mandall
1626. 1630. 1664. Mandahl 1723.
Det vilde være unyttigt at opstille Formodninger om Navnets
Forklaring, naar man ikke har bevaret ældre Skriftformer. Om at antage lste
Led opstaaet af et Elvenavn kan der ikke være Tale, da der paa den smale
Halvø, hvorpaa Gaarden ligger, neppe nogensinde kan have været et Vandløb
af nogen Betydning.
83. Baalfjord. Udt. balfjören. — Bulleffiordh NRJ. II 46.
Bullefiordenn 1559. Boldfiordenn 1590. Balfiord 1618. Balfior 1626.
Bolfior 1630. Balldfiord 1664. Boldfiord 1723.
Jeg formoder, at lste Led indeholder et ældre usammensat Navn paa
den Fjordarm, ved hvilken Gaarden ligger. Naar der imidlertid ikke kjendes
ældre Skriftformer end fra det 16de Aarh., vover jeg ikke at forsøge at
bestemme dette Fjordnavns Form.
84. Melem. Udt. melern. — Mellum 1559. 1590. 1630. 1664.
* Meðaleimr, Mellemgaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
