Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
SONDRE TRONDHJEMS AMT
64. Taanaarviko Udt. tanårvUga. — Thømmeruig 1630.
Tøneruig 1664. Tønderwig 1723.
1ste Led maa være oldn. Jinurr m., fedt Furutræ, Folkespr. Tinar m.,
i Fosen og Orked. Taanaar, haardt Træ, paa enkelte Steder ogsaa seig og
bøie-lig Yed (Aasen og Ross).
65. Taanaarvikstranden. Udt. ta^ når vilistr anna.
I 1723 Plads under GN. 64.
66. Kvernhusdalen. Udt. levæ nnhusdalen. — Quernhuusdahl
1723.
67. Selnes. Udt. scélln’esse. — [Selgesether AB. 125 s.]. Selnes
OE. 26. Sellnnes 1590. Selnnes 1626. Selnes 1630. Sellnis 1664.
Sælnæss 1723.
Det i AB. nævnte Selgesetr, som der siges at være en stor Gaard
paa det søndre Land udenfor Fisdalen, maa utvivlsomt være den samme
Gaard som det senere Selnes. Vi har isaafald en lignende Yexling af sidste
Led som i GN. 68. Denne Yaklen er forklarlig, hvis Navnene først er
dannede i Slutningen af MA. og derfor i det 15de Aarh. endnu var nye. 1ste
Led er vistnok Trænavnet selja f.
67,3. Gangstøen. Udt. gangstøa.
Navnet forekommer paa flere Steder. Gjengstøen i Hevne og i Halse er
maaske ogsaa det samme. 1ste Led er maaske g a g n i Bet. ligeoverfor, sidste
Led s t q ð f., Stø, Landingsplads for Baade (Indl. S. 80. Thj. VSS. 1882 S. 30).
68. Refsnes. Udt. ræ’ffsnés. — Repseid som nu kaldes
Reffs-ness AB. 125 s. [Reffseid smst.]. Reffsness 1590. 1630. Risnnes
1626. Refsnis 1664. Rævsnæss 1723.
Jfr. Stoksund GN. 96.
69. Kubergets Laksevorpe. Udt. lciibdérje.
70. Hafellen. Udt. hafælla. — Haffelden 1723.
Et navnlig nordenfjelds, især i dette Amt hyppigt Navn. Af hagfella
f., Folkespr. Hagfella f., Gjerde, især et, som er dannet af nedfældede Træer,
dernæst et med saadant Gjerde indhegnet Sted. Jfr. Bd. I S. 337.
71. Langskibnesets Laksevorpe. Udt. Idngsjippnésse.
72. Frengen. Udt. frænden. — Frenger AB. 125 s. Fringen
1590. Frengen 1664. 1723.
Navnet er opr. Navn paa den fra Skjørnfjorden indgaaende Fjordarm,
nu Frengsbugten, og opføres i Slutningen af 15de Aarh. kun som saadant
(«Fjorden som kallas Frenger», AB. anf. St.). Det synes at have været en
sammendraget Form af et med -angr sms. Navn, se N. Fjordn. S. 75.
73. Stavnes. Udt. stavnésse.
Af stafr m , Stav, Stok. Maa betegne et langt fremstikkende Nes, der
har saadan Form, at det kan sammenlignes med en Stav. Et ofte
forekommende Navn (Indl. S. 78).
74. Fevaag. Udt. fe våg. — i Feuaghum DN. II 227, 1345.
fra Fewage AB. 126 s. Fæwogh NRJ. II 44. Feuang (!) DN. X
792, c. 1550. Feuog 1559. Fæuog 1626. 1664. Feewog, Fevog 1723.
Navnet, som neppe forekommer andetsteds, maa egentlig tilhøre den
Arm af Skjørnfjorden, ved hvilken Gaarden ligger. Iste Led maa være fé,
n., Fæ, Kvæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
