Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. AGDENES
43
At det i Sverres Saga nævnte H o r n b o r i er det samme som dette
Gaardnavn, er paavist af O. Rygh i Norsk hist. Tidsskrift 3 R. B. IV S. 262 f.
Om Navnet opr. har tilhørt den lille Bugt og den indenfor denne liggende
Gaard eller Forbjerget söndenfor Bugten, nu Hambaaraneset, kan vel være
tvivlsomt. Beslægtede Navne forekommer paa andre Steder, saaledes
Hom-merstad i Løiten og i Stange, Homborstad i Davikeu og Homborset i Volden,
som kan antages at være sms. med et Mandsnavn Horn bori. Fremdeles
Gaardnavnet Hornbor i Eide i Nedenes og Homborgøen i Bohuslen, i hvilke
den gamle Form maa have været Hornbora f., som sandsynlig opr. har
været Navn paa en 0, samt i Hommervold i Rennesø (se Bd. III S. 119).
Homborneset forekommer ogsaa i Brønnø.
5. Løstad. Udt. lø’sta. — Løestad NRJ. II 43. Lødestad Cap.
Løestadt 1559. Løstadt 1590. Løesta 1626. Løstad 1630. 1664. 1723.
Iste Led er ganske sikkert et Mandsnavn, snarest Lqðvir; men ogsaa
Lj ótr kunde give de nyere Former.
6. Vatn. Udt. vattn. — Vanth NRJ. II 43. Wattne Cap. 1559.
Wattenn 1590. Watenne 1626. Wattenn 1630. Watten 1664. 1723.
* Vatn, ofte brugt som Gaardnavn, især nordenfjelds; i den
sydvestlige Del af Landet oftere Vatne, som enten er en Dativ- eller Flertalform.
Her har Gaarden Navn efter Lillevandet, ved hvilket den ligger.
7. Valset. Udt. valset. — Valsett NRJ. II 43. Walsetther
1559. Walsett 1590. Walsetter Cap. Walsett 1626. 1664. Walsætt
1723.
Iste Led er her snarest vaðill (Indl. S. 84), altsaa opr. Vaðlasetr,
og Navnet har da Hensyn til Grundene mellem Gaarden og de udenfor
liggende Holmer. Samme Navn ogsaa i Øksendalen, Buviken, Røros og
Strin-den, paa det sidste Sted nu anderledes udtalt.
8. Søiiderviken. Udt. synnaviha
9. Hegg. Udt. hægg. — Hogh NRJ. II 43. Heg OE. 25. DN.
X 793, c. 1550. Hegg DN. XII 774, c. 1550. Heg 1559. Hegh
1590. Heg 1626. Hegh 1664. Hægg 1723.
* H e g g r, af Trænavnet h e g g r m.
9. 1. Mølna. Udt mø Ina.
Af m y 1 n a f, Mølle, Kvern.
10. Fremstad. Udt. fræmmsta. — Ffrebestad NRJ. 11 43.
Fløbostade Cap. Freppestadt DN. X 793, e. 1550. Fubestad og
Frebe-stadt 1559. Freubstadt 1590. Flebstad 1618. Framstad 1630.
Frembstad 1626. 1643. 1664. Fremstad 1723.
Navnets opr. Form kan ikke være Framstad, som forekommer som
Gaardnavn i Grau og i Vang V., da dette ikke vilde stemme med
Nutids-formen, og Skriftformerne fra det 16de Aarh. da vilde være uforklarlige
Forvanskninger.
11. Raustein. Udt. rau’stein.
12. Musdal. Udt. musdalen. — Musdall NRJ. II 43.
Mwse-daal Cap. Musdall 1559. 1590. 1626. Mußdall 1664. Muusdahl 1723.
* M ii s u d a 1 r. Utvivlsomt af Mus a, der maa have været Navn paa
den Bæk, som gaar forbi Gaarden ud i Storvandet (saaledes ogsaa antaget af
O. R. i Saml. af Elvenavne). Musa forekommer som Elvenavn i Dovre,
Gausdal, Øier og Støren, ligesom det er bevaret i flere Gaardnavne. Jfr. GN.
23 ndf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
