Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. AGDENES
45
24. Levnes. Udt. lauvnésse. — Lobnes 1618. Løefnnes 1626.
Løffnes 1630. Løffnis 1664. Løvnæs 1723.
Af lauf, n., Løy. Som i andre dermed sms. Navne maa det sigte til
rig Væxt af Løvskov. Det er sandsynlig denne Gaard, som menes ved det
flere Gange i Sverres Saga nævnte L a u f n e s. Se O. Rygh i N. Hist. Tidsskr.
3 R. IV S. 244 f.
25. Fjorden. Udt. fjolen. — Fioren 1618. 1664. Fiorden
1723 (maaske = Weriefiorenn, Werrefiord 1559).
Gaarden ligger omtr. midtveis ved Værrafj orden paa den østre Kyst.
26. Holtan. Udt. hatfan. — Holdte 1664. Holten 1723.
Er vistnok at henføre til Folkespr. Holt m., Høi, Bakke, stenig og ujevn
Forhøining. Indl. S. 57.
27. Bakken. Udt. IdTclcen. — Bachen 1723.
27. 2. Yorviken. Udt. varrvik,a. — Waruig 1664. Waarwig
1723.
Navnet forekommer med samme Udt. ogsaa i Rissen (GN. 59), om
hvilket O. R. (Thj. VSS. 1882 S. 50 f.) formoder, at det mulig kunde være opr.
V o r m u v i k af Elvenavnet Varma. Der gaar ogsaa her en Bæk forbi
Gaarden. Maaske kunde det dog ogsaa forklares af Folkespr. Vor m., Banke
af Sten eller Grus, Moræne.
28. Steinsdale». Kaldes øra. — Stennsdall 1590. Stensdall
1626. 1630. 1664. Steendahl, Steensdahl 1723.
Vel af Mandsnavnet Stein.
29. Espe. Udt. césspe. — Espe 1630. 1664. 1723 (da øde).
* E s p i n., et med Aspetræer bevoxet Sted. Indl. S. 88 (under o s p.) og
Thj. VSS. 1891 S. 184.
30. Asbjørnvik. Kaldes ’hakavik)a. — Asbiørnuig 1664.
Asbiørnwig med Fiellet 1723.
Gaardnavnet sms. med Mandsnavnet Asbjørn, Brugsnavnet med Haakon.
31. Almvik. Kaldes almjøta. — Allmuig 1664. Almenvig
1723.
Iste Led i begge Navne er vel Trænavnet a 1 m r m. Sidste Del al
Brugsnavnet, -jøta, er vistnok det samme som Gjota f. eller Gjot f., som
i Folkespr. bruges i Betydning af: langstrakt Hulning i Jorden, langagtig
Græsplet mellem Bakker eller Klipper (se Indl. S. 51 og Bd. III S. 347 om
Gjota i Aamot).
32. Terningen. Udt. tærningan. — Terning OE. 25.
Ter-ninghen DN. XII 774, c. 1550. fherningenn 1559. 1590. 1630.
Terningen 1664. 1723.
Ligger nær Udløbet af en noget større Elv, som kommer fra
Terningvandet. Det er vistnok sandsynligt, at Gaardnavnet kommer af et ældre
Navn paa Elven og maaske paa Vandet. Jfr. Bd. III S. 308; men det er
dog maaske ikke samme Navn som det der behandlede Terningen i Elverum.
33. Sæternes. Udt. seternésse. — Zetteraas (I) 1626.
Zetter-nes 1630. Setternis 1664. Sætternæss 1723.
Staar maaske i Forbindelse med Navnet Sætran, hvilken Gaard ligger
ligeoverfor paa den anden Side af Fjorden.
34. Baret. Udt. bare. — Barra 1664. Bared 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
