Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
* Bareið? Ligger paa en smalere og lavere Overgang over en liden
Halvø mellem to Fjorde. Iste Led er vel ba r r n., det yderste af
Naale-træernes Grene, og betegner da vel Stedet som bevoxet med Barskov. Jfr.
Barlund i Lom o. fl. St. Bd. IV, 1 S. 60.
35. Abelvik. Udt. aMviJça. — Appeluig 1664. Apelwig 1723.
Der synes ikke at frembyde sig nogen anden rimelig Forklaring af dette
Navn, end at det kommer af a pal dr m., Vildæbletræ, hvorfor ogsaa de
ældre Skriftformer taler. Med Hensyn til Overgangen fra p til b kan
sammenlignes Abelsø i Aker, Bd. II S. 115.
36. Moldtuen. Udt. maUtúa. — Moldatún Landn. 270.
Melletwn NRJ. II 44. Moltun 1559. Molthenn 1590. Moltunn 1618.
1626. Maaltun 1630. Muldthuen 1643. Moltuen 1664. 1723.
Sidste Led er tún n., Gjerde, indhegnet Sted, Gaardsplads, paa
Vestlandet ogsaa om de forskjellige Parter eller Brug af en Gaard (Indl. S. 82).
I senere Tid er det ved Misforstaaelse ofte bleven forvansket til -tuen, -tua,
som om det kom af þúfa f., Tue (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 242). Iste Led
eidet samme, som man har som Tilnavn til Landnamsmanden Molda-Gnup,
der fortælles at være kommen fra denne Gaard. Det er sandsynlig et
gammelt Mandsnavn, jfr. Bd. I S. 311. Moldatun findes ogsaa i Herø Sdm.
37. Slavik. Udt. sla vikan. — Slaauig 1664. Slawig- 1723.
Iste Led hænger maaske sammen med Folkespr. Slad n. og Slade m.,
Skraaning, skraa Flade (Aasen).
38. Rainvik. Udt. rammvikja. — Rambuig 1664. Ramwig
1723.
Kan vel komme af Fuglenavnet rafn ligesom det hyppige Ramberg,
altsaa opr. Rafnavik (jfr. Ldsbl. 6).
39. Rørnes med Skevik. Udt. rønésse. sjeviJga. — x)
Roerenes 1618." Rørnes 1630. Røennes 1643. Rørnis 1664. Rørnæss
1723. 2) Skiffuig 1618. Schibuig 1626. 1630. 1664. Schibwig
1723 (øde).
Det lste Navn kunde forklares af r ø y r r in., Rør, Siv, eller af r ø y r r
m., Stenrøs. Overgangen til den nuv. Udtaleform er dog noget paafaldende.
Skevik formodentlig af opr. S kip a vik, af skip n., Fartøi.
40. Tyskøen. Udt. tijs s skøia.
41. Ramsvik. Udt. rammsviJça. — Rambsuig 1643. Ramßuig
1664. Ramswig 1723 (da Underbrug til GN. 42).
Iste Led er enten Mandsnavnet Rafn eller Plantenavnet Rams,
Skovløg.
42. Imstren. Udt. i’mmstra. — Indstrem 1626. Imsteren
1630. 1664. 1723.
* Imstr f., maa fra først af have været Navn paa Fjorden, ved
hvilken Gaarden ligger (N. Fjordn. S. 66), maaske ogsaa Navn paa den fra
Im-stervandet kommende Elv, som løber ud ved Gaarden.
43. Fenes. Udt. fenésse. — Fænæss 1723 (øde).
Af fé n., Fæ, Kvæg. Findes ogsaa paa nogle andre Steder, bl. a. i
Værran, hvor det nu er blevet til Fines.
44. Elven. Udt. ä’lva. — Elffuen 1664. Elven 1723.
Rimeligvis nyere Navn. Ligger ved en Elvs Udløb i Imsterfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
