Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. AGDENES
47
44, 2. Elvesæteren. Udt. &lvasétra.
45. Halsen. Udt. halsen. — Halss 1626. Halßen 1664.
Halsen 1723.
Af hals m. (Indl. S. 53). Jfr. GN. 52. Mellem disse 2 Gaarde, hvoraf
den ene ligger ved Imsterfjorden, den anden ved Vingevaagen, er der en
lavere Overgang over Halvøen. Dertil maa Navnet have Hensyn.
46» Yiken. Kaldes gó’UbraimsvíJga. — Wigenn 1626. Wich
1630. Wichen 1664. 1723.
Dagligtalens Navneform er sms. med Mandsnavnet Gudbrand, som nu
paa flere Steder er blevet til Gullbrand (Aasens Navnebog S. 17).
47. Aasøen. Udt. åsøia. — Aasøe 1626. Aaßøen 1630. 1664.
Aasøen med Øvne 1723.
Navnet maa have sin Grund i den 500 Fod høie, smale Aas, der
strækker sig efter Øens Længde. Tæt ved ligger efter Kartet en liden 0,
Aasø-kalven. Øvne er GN. 48.
48. Annet. Udt. aune.
Se Indl. S. 5 og 42 under a u ð n.
49. Kongsvold. Udt. Ica ngensvållen. — Kongsuoll 1626.
Kongsuold 1630. 1664. Kongsvold 1723.
Navnet har ligesom mange lignende (f. Ex. Kongsvold paa Dovre og
Kongsstuen i Værdalen; jfr. Bd. III S. 63, 251) sin Grund i, at Gaarden
har været Kongens eller Statens Eiendom.
50. Sjursviken. Udt. sjií’lsvíJga. — Siffuersuig 1664. Siverswig
1723.
Sms. med Mandsnavnet Sigurðr, som nu oftest er gaaet over til Sjur.
51. Yaaberget. Udt. vab&rje. — Waberg 1626. Waaeberg,
Woberg 1630. Waaberig 1664. Waaberg 1723.
Gaarden ligger under et Fjeld ved Mundingen af Vingevaagen. Iste Led
er sandsynligst v á g r m., Vaag; g er isaafald afslidt paa samme Maade,
som Vaagbøen i Tingvold (i Uoghum 1386) nu udtales Vaabøen. Under
Rykke i Stjørdalen er en Plads Vaaberget ved en liden Vik under en
Fjeld-knaus.
52. Hals. Udt. halsen. — Hals 1630. Halsen 1723.
Se GN. 45.
53. Djupaaen. Udt. jujpåa, ofte ogsaa: jupvåa. — Dybaaen
1664. 1723.
Ved en Elv af samme Navn, som efter Kartet synes at gaa i en dyb
Kløft.
54. Yingan. Udt. vfngan. — Vighe NRJ. II 44? Wing 1559.
Wingenn 1590. Winngen 1626. Wingen 1664. 1723.
Det er utvivlsomt samme Navn som Vingan ved Vingfjorden i Oseu, se
Osen GN. 12. I begge Tilfælde ligger vistnok et Navn paa Fjorden til
Grund, og dette maa antages at have været et svagt Hankjønsord V ing i.
En tredie Fjord af samme Navn har man antagelig i Vingen i Rugsund Sogn
i Nordfjord (N. Fjordn. S. 53). Prof. S. Bugge har udtalt den Formodning, at
det kunde være opstaaet af * Vind gi, som kunde komme af det i Hávm.
forekommende Adj. vin dug r, udsat for Blæst. Gaardnavnet er best. Form
i Flt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
