Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
I 1ste Led har man vel samme Stamme som i Bustli, Hevne, udt.
Buss-. Naar man ikke kjender gamle Former, er flere Forklaringer mulige.
Rimeligst er det maaske at antage, at det er opstaaet af Bústaðarvík
af b ú s t a ö r m., Sted, hvor nogen fører Husholdning (Fritzner). Man kunde
ogsaa tænke paa hu s ti, brugt som Mandstilnavn. Om den Bd. I S. 8
(under Busterud) antydede Forklaring af Bust om en Fjeldhøide kan her
ikke være Tale.
4. Fillingsnes. Udt. fi’Uingsnésse. — Ffylingenn OE. 24.
Findißnes 1664. Fjlingsnæss, Fillingsnæss 1723.
1ste Led, Filling, kunde være Navn paa en ældre Gaard eller maaske
snarere paa en Fjord; det maatte i dette Tilfælde være den nuv. Storfjorden,
som danner den Halvø, hvorpaa Gaarden ligger. Jfr. Bd. IV, 1 S. 75, hvor det
formodes, at det er et ellers ukjendt Ord *fillingr afledet af fj a 11 i
Bet. af et lidet Fjeld. Jfr. ogsaa Bd. I S. 185 (under Følingen).
5. Hallaren. Udt. háUaren. — Hellerenn 1590. 1626. 1630.
Helleren 1664. 1723.
Af Hallar m., der af Aasen opføres som brugt i Namdalen og Nordland
= det alm. Hellar, Grotte, Klippehule, Skjul under en Klippe (oldn. h e 11 i r).
5,2. Åfløisen. Udt. dvvléssa.
* Af laus a f., noget afløst, fraskilt, en af en anden Gaard udskilt
Part, jfr. Bd. II S. 129. Det forekommer oftere som Navn paa Holmer nær
Land, saaledes om to Smaaøer ved Sydvestkysten af Hitteren. Denne Gaard
ligger paa selve Frøien; men Navnet kunde vel opr. have tilhørt den tæt
udenfor liggende lille 0.
6. Skarpnes. Udt. slcarpnésse. — Scharpenes 1630.
Scharp-nesset 1664. Scharpnæs 1723.
1ste Led er vel snarest Adj. skarp i Bet. stenet, gold, ufrugtbar (Aasen).
Jfr. de gamle Navne Skarphau gar og Skarpaból, Bd. II S. 146. 202.
7. Skarsvaag. Udt. sJcå’rsvåjen. — Scharswig 1723.
Ligger ved en Vik med samme Navn. Dette kan vel neppe staa i
Forbindelse med frg. Gaardnavn.
8. Flatval. Udt. flatvid (ogsaa hort: -valen). — Af Flatawadlom
AB. 61. Fladwer NRJ. II 58. Flatual OE. 22. Flattnal 1559.
Flattuoldt 1590. Flatuoll 1626. Fladtuold 1630. 1664. Fladvold
1723.
Sidste Led er v a ð i 11 m., Bugt med meget grundt Vand, Vik, som
tildels er tør ved Lavvande (Indl. S. 84). Adj. flatr sigter vel her til jevn
og grund Bund.
8,2. Nabeita. Udt. nabeita.
9. S kjelvik. Udt. sjélvtya. — Sehielwig 1723.
Rimeligvis af skel f., Skjæl, Musling. Jfr. Folkespr. Skeljebotn, Grund,
som er opfyldt med Muslinger.
9,1. Hammerviken. Udt. hdmmarvikß.
Af den flg. Gaards Navn.
10. Hammeren. Udt. hammaren. — Hammeren 1626. 1630.
1664. 1723.
H a m a r r m., Hammer, Berghammer (Indl. S. 53), især en, som stikker
ud i Søen.
10, 3. 5. Kvernhusvolden. Udt. kucé nnhusv allen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
