Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. FR01EN
61
57. Dragsnes. Udt. draJcksnésse. — Draxnees OE. 25.
Drag-nnes 1626. Dragsnes 1630. Draxnis 1664. Draxnæs 1723.
Af drag n., i Navne alm. om Steder, livor man drager Baade over
Land (Indl. S. 47. Jfr. Osen GN. 3). Maaske er det smale Sund, som skiller
fra Andøen, saa grundt, at man liar draget Baade over Neset. At man her
mod Sædvane har Iste Led i Gen., kan dog vække Tvivl om denne
Forklaring af Navnet.
58. Kvalyer. Udt; Jcvalvære. — Qualuer 1626. Qualuehr
1630. Qualluehr 1664. Qualuer 1723.
59. Norddyrøen. Udt. noldyrøia.
Se GN. 65.
60. Sæteren. Udt. sé’tra.
S e t r n., se Osen No. 1.
61. Hullet. Udt. hale.
Af hol n., Hul. Maaske har Navnet her Hensyn til den sterkt
indelukkede Fjordarm, ved hvilken Gaarden ligger.
62. Kjonnøen. Udt. kønnøui.
Vistnok af tj orn f., Tjern (Indl. S. 81). Navnet forekommer paa flere
Steder langs hele Kysten. At Ønavne saa ofte er sms. med Ord, som
betegner Vandsamlinger og Kilder, liar vel sin Grund i, at det for dem, som
færdedes ved Kysten, var af særlig Vigtighed at vide, paa hvilke Steder der
fandtes ferskt Vand, hvorfor saadanne Steder let kunde faa sit Navn deraf
(Ldsbl. 172).
63. Gaasøen. Udt. gasøia. — Gaaßeveer OE. 24?
64. Sulen. Udt. sula. — Sulsuer AB. 61. Swel, i Swlen
NRJ. II 58. 59. Sul w er OE. 25. Sulen, Sullenn 1559. Sulenn 1626.
Sullen 1664. Suulens Fiskevær 1723.
Stammen S u 1- forekommer i en Mængde Stedsnavne, nsms. paa flere
Steder i Ønavne (Sulen i Nordhordland og i Søndmøre, Stor-Sulen og
Lille-Sulen i Vikten) og sms. i en hel Del Fjeldnavne, især i Nordland. Den maa
vel henføres til oldn. s ú 1 a f., en Kløl’t af Træ, og Folkespr. Sul f. og Sula
f., Halsaag, Klave, noget kløftet, Skræv (Aasen). 1 Fjeldnavne maa det vel
have Hensyn til Kløfter og Skar. Denne Øgruppe bestaar af flere, noget
langstrakte Øer, adskilte ved trange Sund, som tildels forgrener sig. Navnet
ei’ her sterkt Hunkjønsord, medens det ialfald paa to af de nævnte Steder,
livor det ogsaa forekommer som Ønavn, er svagt. Formen i AB. maa vel
være en Skrivfeil.
65. Mausund. Udt. mausónti (ogsaa hørt maxism). — Moswndh
NRJ. II 58. Moysundt, Moyesundt 1559. Moysund 1626. Moysund
1630. Maaisund 1643. Moysund 1664. Mausund 1723.
66. Froøerne. Udt. fro an. — Fruen Norske Registr. IX 21
(1648).
Froan med samme Udt. kaldes ogsaa nogle Skjær SØ. for Røst i Lofoten.
Navnet forudsætter oldn. * F r o ö a r n i r m. Flt., Øer eller Holmer, ved hvilke
Havet staar i Fraade. Beslægtet er oldn. froða f. og frau 8 n., Fraade,
Skum. Samme Stamme har man i Frøøen, 0 i Herlø Sogn, Nordhordland, af
oldn. *Froða; sandsynlig ogsaa i Frognøen, oldn. F r o Ö u 11 g, paa
Ringerike, og Froungen, oldn. Froðungr, paa Østsiden af Tjøinø (S. Bugge).
66, 2. Reinsøen (Halten Fyr). Udt. rei’nsøia. ha’hlen. — Haslen
Norske Registr. anf. St. Dette sidste Navn bruges om hele Været.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
