Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
45. Guryikdal. Kaldes sø r dalen. — Guruigdallen 1664.
Gurvigdahl 1723.
G urvik kunde vel være opstaaet afGuðríðarvík eller
Guðrúnar-v i k sms. med et af Kvindenavnene G u ð r í ð r eller G u ð r ú n, som i
nyere Tid udtales Gnri og Guru (Aasen, Navnebog S. 18). Jfr. Gurud i Askim,
Gurrød i Yaaler Sm. (Bd. I S 46. 369) og Gurud i Nes R. (Bd. II S. 345).
46. Klubben. Udt. Uübhen. — Klabben 1664. Klabben 1723.
Jfr. Folkespr. Klubb m., Klump, Bjergknold (Aasen). Navnet maa sigte
til en isoleret Bjergknat, som efter Kartet findes tæt ved Gaarden. Rimeligvis
et forholdsvis nyt Navn.
46. 4. Hundvikskaget. Udt. hoK nßivikslcaje.
47. Bondenget. Udt. bdnncenßie.
Kunde forklares af Mandsnavnet Bonde, som efter Aasen har været
brugt i nyere Tid i Nedenes og Nordland (Navnebog S. 11) og endnu bruges
i Dovre (Bd. IV, 1 S. 3). Men det kunde vel ogsaa være sms. med Participiet
bú an di, boende, og betyde et Eng, hvor Folk har fast Bolig, jfr. Bd. II S.
157 (under Bondi).
48. Leirviken. Udt. leirvilça.
49. Sauliolmen. Udt. saulnålmen.
50. Sandvik. Udt. sdmvüja. — Sanduig 1626. 1630. 1664.
Sandwig 1723.
51. Bremnes. Udt. bræmmnésse. — Bremniß 1664.
Bræm-næs 1723.
Iste Led er brim n, Bræuding, Søens Bryden mod Land, i Folkespr.
Brim, Bræm. Neset ligger aabent mod Havet; ’/2 Mil ude mod Vest ligger
efter Kartet Brimholmen, hvilket Navn indeholder den samme Stamme.
Navnet forekommer paa flere Steder, bl. a. som nu forsvundet Gaardnavn i
Hvaler, se Bd. I S. 259. Bremsnes i Kvernes er vistuok ogsaa det samme,
ligesom Bremsholmen ved Siden af det hyppigere Bremholmen.
52. Yaagoen. Udt. vdgøia. — Wogøe 1626. 1630. Wogøen
1664. Waagøen 1723.
Maa have Navn af de to smale Vaager paa Øens Sydside, hvoraf den
ene gaar mere end halvveis ind paa den.
53. Langøen. Udt. langøia.
54. Kveruøen. Udt. kvtfnnøia.
Jfr. Osen GN. 31 og Roan GN. 44.
55. Dyrøen. Udt. dtfrøia. — Diurøi OE. 25. Dyroen 1664.
1723.
Iste Led er dýr n., Dyr, vildt Dyr. Her maa vel tænkes paa Hjort.
56. Sjønhalsen. Udt. sjønnhælsen. — Sionehals OE. 25.
Sehiønhals 1630. Schiønnhalß ’ 1643. Skiønhals 1664. Schønhals
1723.
Iste Led er vel sjón f., Syn, maaske i Betydning: Udsigt. Samme
Stamme har man vel i Sjønliaug i Trøgstad, Sjonøen i Lurø og Fjordnavnet
Sjona i Nesne (se Bd. I S. 10 og N. Fjordn. S. 63). 2det Led hals m. maa
sigte til, at der her er en sterk Indsmalning midt paa den store Kvalø ved
Vaager, der gaar ind fra hver sin Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
