Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Keflisøy. 1ste Led maa være kefli n., en liden, rund Stok af Træ.
Det er ialfald nu kun en Halvø, og denne har heller ikke en Form, som
synes at passe til det nævnte Ord; men dette er derimod Tilfælde med de
to Yiker, som omtrent adskiller den fra Fastlandet, især den ene, og det er
derfor troligt, at Navnet Kefli opr. har tilhørt denne.
2. Gløstad. Udt. glø’ssta. — af Gliastadhom AB. 60.
Gløe-stad NRJ. II 56. Gløstad OE. 23. Gløstadt 1559. Gløffstadt,
Glø-stadt 1590. Glostad 1618. Gløesta 1626. Gløestad 1630. Gløsta
1664. Gløstad 1723.
Hvis AB. gjengiver den gamle Form rigtig, maa det være det samme
Navn som Glæstad i Ringsaker og i Vardal og være opr. Gljástaðir,
hvori 1ste Led kunde formodes at være et gammelt Elvenavn i sprogligt
Sammenhæng med gljá, at skinne, glitre (se Bd III S. 4 f. Personn. i
Stedsn. S. 91). Der gaar ogsaa her en Bæk forbi Gaarden.
3. Ørøen. Udt. oløia.
Af ur ð f., Ur, Stenur (Indl. S. 83).
4. Hammerstaddalen. Kaldes dalen.
5. Hammerstad. Udt. hammersta. — Er tilligemed frg. GN.
sammensat af flg. gamle Gaarde: Hamirstadt 1590. Hamirsta 1626.
Hammerstad 1630. 1664. 1723. Ejdsøen 1723. . Giølsdahlen 1723.
Gaarde, som nu skrives Hammerstad, findes ogsaa i Nes Rom., i
Eidsvold, i Stange og paa 2 Steder i 0. Toten, paa de fleste Steder udt. Hammasta.
Ji’r. Bd. I[ S. 359 og III S. 163, hvor det ansees tvivlsomt, om Navnet paa
noget Sted er sms. med det alm. Ord hamarr m., Hammer. Paa nogle
Steder kunde 1ste Led mulig være Gen. af et ellers ukjendt Elvenavn Hom.
Ogsaa her paa Hilteren gaar der en Bæk ikke langt fra Gaarden. Jfr. ogsaa
Personn. i Stedsn. S. .115, li vor det nævnes som tænkeligt, at Navnet i flere
Tilfælde kunde være sms. med Mandsnavnet Hámundr. Den ældre Gaard
Eidsøen ligger paa en Halvø, forbunden med Fastlandet ved et ganske smalt
Eid. Gjølsdalen maa afledes af g i 1 n., Bjergkløft, Klipperevne, nu i Folkespr.
Gyl, Gjøl.
7. Øverdal. Udt. øs verdalen. — Offuerdall 1626. 1630. 1664.
Overdahl 1723.
8. Fansland. Uclt. fan’sllanßi. — Foßlandt 1590. 1618.
Fos-lannd 1626. Fußland 1630. Fusland 1664. Fousland 1723.
* Fauskaland, hvori Iste Led er Gen. Flt. af faus kr m. Dette
Ord brugtes og bruges endnu om trøsket, forvitret Træ og er vel ogsaa
saaledes at forstaa i dets udstrakte Anvendelse i Stedsnavne. Usms. findes det
ofte som Gaardnavn i Flt., sjelden i Ent. (Fauske, Føske, Føsker, Fausk,
Føsk); desuden forekommer det ofiere som Iste Led i sms. Navne
(Fausk-á s s, F a u s k a n g r, Fauskaland, F a u s k a r u 8, Fauskavágr).
At Fausken, Fanskan ofte findes som Navne paa Skjær, lader formode, at
det tildels indgaar i Stedsnavne i auden Mening end den anførte (Bd.
II S. 332).
9. Svenes. Udt. svenésse. — Suinnes 1626. 1630. Suines
1643. Suennis 1664. Svenæs 1723.
* Sviöunes? 1ste Led knude vel være sviöa f., et ved Brænding
ryddet Sted. Rimeligere er det dog vel her i en Smstn. med -nes at tænke
paa et Elvenavn Sviöa, hvortil der ogsaa ellers er flere Spor, og som her
maa have tilhørt den Bæk, som fra Nesevandet gaar ud nær Gaarden.
9,2. Haltan. Udt Mhlan.
Af Trænavnet hasl m., her i best. Flt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
