Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. HITTE REN
67
22,6.9. Risnes. Udt. rtsnés. — Rißniß 1664. Risnæs 1723.
Iste Led er ris n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70).
22. 7. Mortensvikcn. Udt. mdrtensvikja. — Mortensuig 1664.
Mortensvig 1723.
22,10. Myren. Udt. myra. — Myren 1723.
23. Leikvam. Udt. leilcvamm. — Leguanng 1559. Lequam
1590. Leiqnam 1618. Lequam 1723.
* Lei kv angr, Legvangen, Legvolden, fordi Stedet i Fortiden har været
brugt som Samlingsplads til Lege og lignende Forlystelser (se Indl. S. 64 f.
under leik r). Navnet forekommer ofte, men har nu alm. antaget forskjellige
forandrede Former, ofte som her Leikvam (f. Ex. i Østre Gausdal, Bd. IV, 1
S. 195) eller Lekvam, paa et enkelt Sted Lekum (i Eidsberg, Bd. I S. 142)
eller Leikanger og Lekang (Ldsbl. 156). Undertiden er den opr. Form ogsaa
bevaret uforandret som i Leikvang i S. Odalen (Bd. III S. 178).
23,2. Svalegras. Udt. svalgrase.
24. Smaage. Udt. smag’. — af Smogo AB. 60. Smoghen
NRJ. II 56. Smaage OE. 23. Smoge 1559. Smouge 1590. Smoge
1723.
Smuga f., Aabning, hvorigjennem man kan smyge, Smuthul, i Folkespr.
Smoga f., ogsaa Smog n. i samme Betydning. Af det sidste kommer Smauet
i Onsø (Bd. I S. 320). Efter Kartet fører Veien fra Søen op til Gaarden
gjennem en smal Lavning mellem to Høider.
25. Smaagesjoen. Udt. smagasjø’n. — Smogesoen 1723.
Om Bet. af sidste Led se GN. 22,2.
25,2. Ingebriktsvik. Udt. t^bréhJcsvtka.
26. Hjertøen. Udt. j<øia. — Hiertøy AB. 60. Hiertrøen,
Hiertøen NRJ. II 56. 59. Hiertøin OE. 23. Hierttøenn 1590.
Jert-oenn 1626. Hiertøen 1630. 1723.
H jar tøy eller Hj ar ta r øy?, af h j o r t r m., Hjort. Navnet
forekommer oftere, især i Nordland, og er vistnok i Regelen at forklare af
hj arta n., Hjerte, grundet paa en Sammenligning mellem Øens Form og et
Hjerte. Den sidste Forklaring kunde vistnok ogsaa passe her; men Formen
Hjertrøen fra 1520 vilde da være en besynderlig Forvanskning. Jfr. forøvrigt
om Navne af disse Ordstammer Bd. I S. 63.
27. Langøen. Udt. Idngøia. — Langøen 1630. 1664. 1723.
28. Hestnes. Udt. licéssnés. — Hestness NRJ. II 56.
Hestenes 1559. 1590. Hestnnes 1626. Hestness 1630. Hestnis 1664.
Hæsnæs 1723.
* Hestanes?, ligesom Hestnes i Aure AB. 65 skrives Hestanes;
Navnet kan ligesom Hestehagen og Hestvolden forklares af, at Stedet engang
har været brugt til Græsgang for Heste. Undertiden kan det vistnok ogsaa
forklares af den hyppige Brug af Hesten som Fjeldnavn. Ogsaa her kunde
Hestnesfjeldet, som ligger ovenfor Gaarden, mulig opr. have bedt Hesten, og
det deraf afledede Gaardnavn opr. have været Hestnes.
29. Asmundvaag. Udt. a ssrnonnvåg. — af Osmunda vaghe
AB. 60. Asmwndwogh NRJ. II 56. Asmunduog OE. 23.
Aßmund-uogh 1559. 1590. 1630. Asmunduog 1664. Asmundwog 1723.
A s m u n d a r v á g r af Mandsnavnet A s m u n d r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
