Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
Gaardenes Navne: 46. Svankilen. Udt. svdnnl}élen. —
Svan-killen 1723 (da Underbrug under GN. 45).
Kan sammenlignes med Svanekil i Hvaler, der nu udtales med lukt i
i sidste Stavelse, men forøvrigt som her. Dette forklares Bd. 1 S. 258 f. af
s v an r m., Svane, og kiil m., smal og lang Bugt. Det maa forøvrigt
bemerkes, at der er flere Spor til et Elvenavn af Stammen Svan; Gaarden
helligger ved en Elv, som gaar ud i en Kile af Laugenvandet.
46,2. Munkdalen. Udt. monkdalen.
Navnet hentyder vel, som andre lignende, til, at Gaarden engang har
været Klostergods.
47. Vikan. Udt. vi’kan. — Vigen 1618. Wichen 1664. 1723.
Se Frøien GN. 41.
47,2. Baatviken. Udt. bdtvifça.
48. Steine. Udt. stein’. — Steenen, Steene 1723.
Se Osen GN. 27.
49. Helsøen. Udt. hcéllsøia. — Hilßøe 1630. Helßøenn 1643.
Helsøen 1664. Hælsøen, Helsøen 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Bjørnør, ved Namsos og i Brønnø. Det er
muligt, at Iste Led er et af Mandsnavnene Herlaug, Herleiv eller Herleik
(jfr. Ldsbl. 366).
50. Gjøssøen. Udt. jø’ssøia. — Gedzøø NRJ. II 56. Geiitesoin
OE. 24. Getthøø 1559. Gidtzøe 1590. Giedtzøe 1626. 1630.
Gierdtzøen 1643. Giedtzøen 1664. Giedtzøen, Gidsøen 1723.
* Geitisøy, af Mandsnavnet G ei tir. Jfr. Gjeitstad i Faaberg, Bd.
IV, 1 S. 235. Personn. i Stedsn. S. 87.
51. Bratvik. Udt. brattvikan. — Wichen 1723.
52. Gangstøen. Udt. gangstøa. — Gangsted NRJ. II 55.
Gangstad OE. 24. Gangestad, Gangstødt 1559. Gangstødt 1590.
Ganngstøenn 1590. Ganngstøe 1626. 1630. Gangstøen 1664. 1723.
Sidste Led er s t o ð f, Landingsplads for Baade (Indl. S. 80). Iste Led
kan ikke sikkert forklares, naar man ikke kjender Former fra MA. Det kan
hænge sammen med ganga, at gaa, eller med gagn, som i Navne kan have
forskjellig Betydning. Gjengstø i Hevne og i Halse, som rimeligvis er et
beslægtet Navn, kunde tale for den første Forklaring (jfr. Thj. VSS. 1882 H. 30).
53. Skaaren. Udt. skaren. — Skoren NRJ. II 55. Skaaroin
OE. 24. Skorrenn 1559. Skaarenn, Skarnft 1590. Skaaerenn 1626.
Seharen 1630. Schoren 1664. Schaaren 1723.
Efter den nuv. Udtale kan Navnet ikke komme af skor f. (Indl. S. 75),
og da Øen synes at være temmelig flad, kan heller ingen af dette Ords
Betydninger passe her. Man kunde tænke paa at aflede af Folkespr. Skaare m.,
ung Maase, som i Smstn. Havskaar ogsaa forekommer som sterkt Hankjønsord.
54. Hakbu. Udt. lidkkbúan. — Hagebwde NRJ. II 55. Hakebo
OE. 24. Hagebo 1559. 1590. Hackebuodt 1590. Hagebo 1626.
1630. Hacheboe 1643. 1664. Ytter og Inder Hacheboe 1723.
Iste Led er Mandsnavnet Hak i, som ofte forekommer i Smstn. med
Stedsnavne (jfr. Bd. I S. 148, Bd. II S. 225. 289, Bd. III S. 394, Personn. i
Stedsn. S. 111), sidste Led bú 8 f., Bod, ofte om Fiskebod, Korbod (Indl. S.
46). Hakkebua i Tveid er vistnok samme Navn som dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
