Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. HITTE REN
71
55. Kalven. Udt. lcdlven. — Kalffueønn 1559. Kaluenn 1590.
Kalaen 1618. Kalfføen 1630. Kalffuen 1626. 1664. Kalven 1723.
Af kalfr rn., Kalv, i dette Ords hyppige Brug om eu mindre 0, som
ligger nær en større. Den større O er i dette Tilfælde Rørøen, og paa
Rektangelkartet kaldes Øen ogsaa Rørøkalven.
56. Rørøen. Udt. rørøia. — Reerøin OE. 24. Rørøenn 1590.
Rorøe 1626. 1630. Rørøen 1664. Røerøen 1723.
Rimeligvis af rey r r m., Stenrøs, Stendynge.
57. Hjernes. Udt. hærnes. — Hernes 1559. Hernnes 1590.
1626. Hernes 1630. Hernis 1664. Hærnæs 1723.
Navnet forekommer paa flere Steder, deriblandt i S. Odalen, hvor det
(Bd. III S. 184) forklares af Elvenavnet H ær a, og i Ævanger, hvor det i MA.
skreves Hærones og saaledes vel liar samme Oprindelse. Her er der ikke
noget Vandløb nær Gaarden, men den ligger paa en Halvø ved en dybt
ind-skjærende Fjord, hvori der løber ud et større Vasdrag. Navnets 1ste Led
kan derfor godt indeholde et Navn paa denne Elv og maaske ogsaa paa
Fjorden. Forøvrigt har dette Gaardnavn vist ikke overalt den samme
Oprindelse.
58. Snekvik. Udt. snc&Jchvilça. — Snekeuigh 1590. Sneeuig
1626. Snechuig 1630. 1664. Snæchwig 1723.
* Snekkj u vik, af snekkja f., en Art mindre Skibe. Navnet
forekommer paa flere Steder paa Kysten. Jfr. Navnene Skipvik, Knarvik,
Baatvik.
59. Gjelsøen. Udt. jællsøia.
Navnets nuv. Form kunde tilstede forskjellige Forklaringer, men naar
ingen ældre Former kjendes, vilde ethvert Forsøg paa Forklaring blive
ganske usikkert.
59,2. Kjeøen. Udt. \eøia.
Af kið 11., Kid. Jfr. Kjeungen, Ørlandet GN. 73, 8.
60. Anderskog. Udt. ámiersJcógan. — af Andheskogh AB.
61. Anderskoo NRJ. II 54. Anderskog OE. 22. Andersskou 1559.
Anderskough 1590. Andrschouff 1626." Anderschough 1630. 1664.
Anderschoug 1723.
Hvis Formen i AB. er rigtig, maa r være senere indkommet i Udtalen
som saa ofte foran s med efterfølgende Konsonant. 1ste Led indeholder derfor
vistnok ikke noget Mandsnavn; snarere kunde man tænke paa et Elvenavn.
Gaarden ligger ved Udløbet af en Elv.
61. Ly en. Udt. lý’a. — af Lyv AB. 61. By (!) NRJ. II 55.
LyenOE. 23. Lyenn 1559. Lyoenn 1590. 1630. Lyenn 1618. 1626.
Lyen 1664. 1723.
En 0. I Bunden af den mindre Fjord, i hvis Munding den ligger,
falder der ud en Elv, som efter Kartet kommer fra Lydalsvandet og gaar
igjennem et Dalføre, som kaldes Lydalen. Dette tyder paa, at Elven liar
hedt Lya, og der er da maaske Forbindelse mellem Øens og Elvens Navn.
Elvenavnet Lya kan paavises i Eidsvold (Bd. II S. 384), bruges endnu om en
Elv i Aal og har efterladt sig Spor i Gaardnavne i Skiptvet (Bd. I S. 77) og
i Sørum (Bd. II S. 252). Det formodes paa de anf. Steder, at det kan være
at aflede af Adj. hlýr, varm, mild.
62. Tungen. Udt. tonga. — Thungen 1630. Tungen 1664.
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
