Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
* Stafnnes, af s t a f 11 m., Stavn, i Stedsnavne om sterkt
fremspringende, bratte Høider og om langt udstikkende Odder, og nes n, (Indl.
S. 68 og 78). Det er ofte nu vanskeligt at adskille fra Stavnes, som paa
enkelte Steder udtales paa samme Maade.
35,2. Kvervosen. Udt. lcv&rvósen.
Det kunde ligge nær at formode, at Navnet staar i Forbindelse med
Fjordnavnet Røstkvervet, da Stedet ligger nær Mundingen af denne Fjord,
omend ikke ved selve Mundingen.
35,5. Aarføret. Udt. Iføre.
Sidste Led er maaske det Føre n., Leilighed til at komme frem, fare
over f. Ex. et Sund (Aasen),, som undertiden findes usms. som Gaardnavn.
1ste Led kunde vel uagtet Udt. være år, Gen. af á f., en Aa; jfr. Aarlotten,
Rissen GN. 12. Men der synes her ikke at være nogen Aa, som kunde give
Anledning til Navnet. Forklaringen er derfor meget usikker. %
36. Stainnesøen. Udt. stdmmnesøici. — Stamnisøen 1664.
Stamnæsøe 1723.
En 0 lige udenfor GN. 35.
37. Magerøen. Udt. magerøia, Dat. -øin. — Magarøy AB. 61.
Magerøin OE. 21. Magerø 1559. Magerøenn 1590. 1630. Magerøe
1626. Maggerøen 1664. 1722.
Navnet findes ogsaa i Ryfylke, i Akerø, ved Vikten og i Finmarken,
men har maaske ikke overalt samme Betydning. Her kan man efter den
bevarede Form fra MA. ikke tænke paa Adj. magr, maver. Efter Formen
kunde 1ste Led være Gen. af m o g r m., Søn, ung Mand.
38. Snekvik. Udt. sn&rtvikan. — Sneckuig 1618. 1643.
1664. Snæchwig 1723.
Snekvik af sne kk ja f., et Slags Fartøi, jfr. Hitteren GN. 58.
Snært-vikan kan ikke være en Udtaleform af det samme, men maa være et andet
Navn paa det samme Sted. Det kan vel sammenstilles med en Række Navne,
begyndende med Snert- og Snart-, som maa komme af den Stamme, som
haves i Folkespr. Snart m., Brand, og maa betegne, at Stederne er ryddede
ved Brænding. Se Thj. VSS. 1882 S. 12.
39. Bjørknes. Udt. bjø’rJcnésse. — Bierchenis 1664.
Biercli-næs 1723.
Samme Navn har man i Vinje Sogn, GN. 143, som AB. 64 kaldes
Birkianes. Antagelig har den gamle Form ogsaa lier ræret den samme;
det er isaafald at aflede af birki 11., en Birkelund, et med Birk bevoxet
Sted. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 185.
40. Belsvik. Udt. b^UsviJça. — Beswigh NRJ. II 55. Bellisuig
1559. Belsuig 1590. 1618. 1626. 1630. Beldtzuig 1664- Belsvig
1723.
Navnet forekommer ogsaa i Bodø, og vi har mulig samme Iste Led i
Belsvaag i Alstahaug og Belsaas i Buviken (i 1299: Belzas). Blandt mulige
Forklaringer kunde mau gjætte, at den gamle Form var Beltis vik, hvori
lste Led kunde være et Navn B e 11 i r paa det strax indenfor liggende
Belsvik vand (jfr. Belteren, en Sø i Jevnaker), eller man kunde aflede af
bel ti n., Bælte, anvendt om en smal Vik. Ved nogle af disse Navne kunde
man ogsaa tænke paa Mandsnavnet Byleis.tr, som i det 16de og 17de
Aarh. forekommer i Formen Bellest (Aasen, Navnebog S. 10, Personn. i
Stedsn. S. 37).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
