Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. HEVNE
95
105. Bjørkan. Udt. bjørkan. — Berke NRJ. II 54. Biørckøø
1559. Birckenn 1590. Birken 1618. Biercken, Bierkenn 1626.
Bierckenn 1630. Bierchen 1664. 1723.
Navnet er en Afledning af Trænavnet b j o r k f. Den best. Form i Flt.
har Navnet sandsynlig først faaet i nyere Tid.
106. Bjørksæter en. Udt. bjø’rJcsétra, Dat. -séter’n. —
Bierch-setter 1664. Bierchesetter 1723.
Gaarden ligger oppe i Aasen.
107o Mo. Udt. mo. — Mo 1559. Mou 1590. Moe 1626.
1664. 1723.
M ó r m., Mo (Indl. S. 67).
108. Lenes. Udt. lenes. — af Leiknese AB. 62 [se GN. 4, 4],
Lenes 1559. Leenæs 1723.
Som under GN. 4, 4 bemerket, er det vist ikke denne Gaard, som menes
ved Leiknes i AB.; en saa sterk Afslidning af Iste Stavelse vilde visselig
være uden Exempel i et Navn, som virkelig var sms. med Leik-.
Sandsynlig indeholder lste Led Navnet paa den Elv, som ved Gaarden falder ud i
Eovandet; da denne gaar gjennem et Vand, som efter Kartet heder
Leraa-vandet, ligger det nær at antage, at Elven kan have hedt Leira. * Leir
u-n e s kunde vel nu blive til Lenes.
109. Hundnes. Udt. Iwnjnßs. — Hundtznes 1559. Hunnes
1590. Hundnes 1618. 1626. 1630." Hundnis 1664. Hundnæs 1723.
Iste Led er vel hun dr m., Hund, mulig gjennem Ordets Anvendelse
som Persontilnavn (Thj. VSS. 1891 S. 198).
110. Sinnes. Udt. sinnßs. — Swndness NRJ. II 54.
Sund-nes, Sindnes 1559. Sines 1618. Signes 1630. Sindnes 1643. 1664.
1723.
* Sindnes, af s u n d n., Sund. Gaarden ligger paa Østsiden af
Ro-vandet ligeoverfor Hundnes, og mellem disse fremstikkende Nes er Vandet
ganske smalt; Sund maa saaledes her have den i Navne alm. Betydning
af Overfartssted. Det er nu ofte blevet til Synd, Synn eller Sinn (Indl.
S. 80).
111. Lian. Udt. IVan, Dat. IVó. — Lyde 1559. Lien 1664.
Lie 1723.
* L i ö f., Li. Den best. Form i Flt. er vel lier som ofte af senere
Oprindelse. Jfr. GN. 10 og 05.
112. Stolsmo. Udt. stä’Usmo. — Stalsmo 1559. Stalsmou
1590. Stodtzmoe, Stoldtzmo 1618. Stoldtzmo 1626. Stolßmoe 1630.
Stoldtzmo 1664. Stolsmoe, Staalsmoe 1723.
Navnet findes ogsaa i Halse og i Meldalen med lignende Udtale, dog
med rent 11. O. E. formoder paa det sidste Sted, at det kan være * S t o
ð-ulsmór af s to ð ull m., Sted, hvor Kvæget samles for at melkes (Indl.
S. 80), en Forklaring, som dog vel bliver usikker, da man efter den skulde
vente en Nutidsform Støls-. Man kunde maaske ogsaa tænke paa
Mandsnavnet Stólfr (jfr. Bd. III S. 23).
113. Gravdal. Udt. grivdakn. — Graffdall 1626. 1630. 1664.
Grafdahl 1723.
lste Led er g r o f f., Grav, Fordybning (Indl. S. 52), rimeligvis her
gjennem Ordets Anvendelse soin Elvenavn, jfr. Groven, Eoan GN. 51.
Gaarden ligger ved en Sideelv til Søa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
