Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. RISSEN
103
lste Led kan være Gen. af á f., Elv. 2det Led er utvivlsomt lutr m.,
Lod, Part (Indl. S. 66). Betydningen er altsaa: Aa-Parten, efter den Bæk,
som falder ud her.
13. Langsæter. Udt. lanqséter. — Settre NRJ. II 43. Setther
1559. Sætter 1723. Jfr. GN. 27.
Af Adj. langr og s e t r n. (Indl. S. 74).
14. Børndal. Udt. dø"nndal. — Dærendall, Dørendal NRJ. II
42. Dørendall Cap. Dyrndall DN. XI 781, 1550. Dørendall 1559.
1590. Dyrendall 1559. Døerendall 1626. Dyrendall 1643. 1664.
Dyrendahl 1723.
* Dymudalr eller Dyrnardalr. lste Led er antagelig D y r n a
eller Dyrn, som maa have været Navn paa den Elv, som forbi Gaarden
løber ud i Hovedelven. Det kunde staa i Forbindelse med dy r r f., Dør,
afledet med Endelsen -na eller -n, som man synes at have i flere Elvenavne
(Fjelna, Surna, Mesna o. fl.). Beslægtet dermed er Elvenavnet Døra (se
f. Ex. Bd. IV, 1 S. 149).
15. Sund. Udt. som- ~ Swnd NRJ. II 42. Siind DN. X
792, c. 1550. Sundt 1559. Sund 1723.
* S u n d n., Sund. Det Sund, som menes her, er Strømmen mellem
Indsøen Botn og Fjorden.
16. Strømmen. Kaldes lcró’a.
Ligger ogsaa ved den under frg. GN. omtalte Strøm. Kroa kunde komme
af Kro f., som bruges i Folkespr. og maa have været brugt i Oldn. i
Betydning: Vraa, som Sideform af krå f. (jfr. Bd. II S. 2). Denne Betydning
synes dog at passe miudre godt her ligesom paa nogle andre Steder i det
Trondhjemske, hvor Navnet forekommer. Da Navnet vel er nyere, kan det
maaske ogsaa have sin Oprindelse af, at der har været et Gjestgiversted.
17. Aarnset. Udt. arnset, — Wrsetther 1559. Arnsett 1618.
Arenset 1723.
lste Led er sandsynlig Mandsnavnet Arni (Fersonn. i Stedsn. S. 12),
sidste Led s e t r n. (Indl. S. 74).
18. Baustad. Udt. hausta. — Bostad NRJ. II 43.
Bode-stadt DN. X 792, c. 1550. Budestad 1559. Bostadt 1618. Badstad
1723.
Skriftformerne fra 16de Aarh. vækker Formodning om, at det er sms.
med Mandsnavnet B q 8 v a r r, altsaa opr. B o 8 v a r s s t a 8 i r (Personn. i
Stedsn. S. 55).
19. Føl. Udt. føl — af Fyrde AB. 63. pa Fførde NRJ. II
42. Før 1559. Føell 1723.
Vi har her det samme Gaardnavn, som er saa almindeligt paa
Vestlandet i Formen Førde (udt. Føre), idet Endevokalen lier som saa ofte i det
Trondhjemske er sløifet. Det er opr. Firöi, Dat. af f j o r Ö r m., Fjord;
det betegner overalt Gaarde, som ligger ved Enden af en Fjord eller Indso;
denne Gaard ligger ved den øvre Ende af det store Vand Botnen.
19.5. Følslettet. Udt. fø’lslætte.
Sidste Led er Slætte n., en Sideform af s 1 á 11 r m., Slaatteland,
Slaatt-eng (Indl. S. 76). Jfr. Hevne GN. 93.
19.6. Ludusveet. Udt. ludusve, Dat. -svéa.
Sms. af Ludu = 1 a 8 a f., Lade (Indl. S. 63), og s v i 8 n., Sted, som er
ryddet ved Brænding (Indl. S. 80).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
